DK

Er du blandt de bedste studerende på din årgang? Ønsker du et praktikforløb med gode efterfølgende karrieremuligheder? Så er du måske en af vores arkitektpraktikanter i forårssemestret 2019!

ERIK arkitekter er et af landets største og ældste arkitektfirmaer. Vi tilbyder alle former for arkitektrådgivning i hele landet, og af igangværende projekter kan vi bl.a. nævne Hilton, Generationernes Hus, transformation af psykiatrisk hospital til almene boliger i Risskov samt Politiskolen. Vi søger netop nu praktikanter til vores tegnestuer i Aalborg, Aarhus, København og Viborg!

Som praktikant hos ERIK arkitekter vil du få mulighed for at prøve kræfter med fagets mange facetter, herunder eksempelvis arkitektkonkurrencer, skitseforslag, modelbygning, møder med bygherrer og konkurrencepræsentationer. Vi laver både nybyggeri, renovering og kulturarv, så der er rig mulighed for, at vi har projekter, som falder i din interesse.

”Jeg har som praktikant hos ERIK arkitekter fået et stort indblik i arbejdet på en tegnestue. Gennem praktikforløbet har jeg deltaget i bl.a. konkurrenceprojekter, hjulpet i projekteringsfasen og deltaget i møder. ERIK består af flere tegnestuer med højt humør både socialt og fagligt, hvor man føler sig velkommen,” siger Alice Bro Grønvaldt, arkitektpraktikant i foråret 2017. Alice blev efter endt praktikperiode ansat som studentermedhjælper og arbejder nu i et barselsvikariat på tegnestuen i Viborg.

 

Hvad forventer vi af dig?

  • At du går på min. 6. semester.
  • Du er fagligt dygtig og brænder for arkitektfaget.
  • Du kan indgå i projektteams, ytre dine meninger og tage imod konstruktiv sparring.
  • Du har kendskab til AutoCAD, Sketchup og Adobe-pakken.
  • Har du kendskab til Revit og 3D Studio, er det en fordel, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder:

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med højt fagligt engagement.
  • Varierende arbejdsopgaver og ansvarsområder.
  • Sociale arrangementer.
  • Frokostordning.
  • Mulighed for løn efter kvalifikationer.
  • Mulighed for kørselsgodtgørelse.

 

Der vil være fuld støtte under hele praktikforløbet, og hvis du er fagligt dygtig, dynamisk og besidder gode menneskelige egenskaber, kan vi med stor sandsynlighed tilbyde dig et job efter afsluttet uddannelsesforløb.

”Det vigtigste for mig har været, at jeg i dag føler mig mere klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg vil helt klart anbefale et praktikforløb hos ERIK arkitekter,” siger Alice Bro Grønvaldt.

 

Søg stillingen!

Send en kort ansøgning, CV og portfolio via nedenstående link.
Vi holder samtaler løbende.

 

 

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Aalborg: Tegnestueleder Jesper Brøndum, tlf.: 4129 3206

Aarhus: Tegnestueleder Morten Bluhm, tlf.: 6161 1299

København: Arkitekt Simone Vestergaard, tlf.: 3131 0922

Viborg: Tegnestueleder Jesper Laursen, tlf.: 8999 2283

 


 

TILBAGE TIL TOP