DK

Er du bygningskonstruktørstuderende på udkig efter en praktikplads? Vi søger netop nu praktikanter til vores tegnestue i Kødbyen i København!

ERIK arkitekter er et af landets største og ældste arkitektfirmaer. Som praktikant hos ERIK arkitekter vil du få mulighed for at prøve kræfter med komplekse projekteringsopgaver – herunder konstruktion- og byggeteknik – i tæt samarbejde med vores bygningskonstruktører og arkitekter.

”Som praktikant ved ERIK arkitekter får du ansvar og medbestemmelse fra dag 1. Du får mulighed for at følge flere kollegaer på tegnestuen og kan derfor både være med på sidelinjen som rådgiver eller være med til byggeledelse og se tegnestuens visioner blive til virkelighed. Hvis man har evnen og viljen, får man lov til at komme med helt i front,” siger Rune Christensen, praktikant i efteråret 2015. Rune blev efter endt praktikperiode ansat som studentermedhjælper og derefter fastansat som bygningskonstruktør i Aalborg.

 

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er fagligt dygtig og brænder for dit fag.
  • Du kan indgå i teams, har gå-på-mod og godt humør.
  • Du er erfaren i Revit. Har du kendskab til AutoCAD, er det en fordel, men ikke et krav.
  • Du har kendskab til Office-pakken. Har du kendskab til MS Project, er det en fordel, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder:

  • Mange varierende opgaver, f.eks. fagtilsyn, projektering, registrering og økonomi.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads.
  • Sociale arrangementer.
  • Frokostordning.

 

”Hos ERIK arkitekter føler man sig altid velkommen. Alle er gode til at hjælpe og svare på spørgsmål. Man føler, at man er en del af fællesskabet, og der er rig mulighed for at udvikle sig. Jeg har under min praktik haft rigtig meget ansvar på nogle opgaver, hvilket har været med til at udvikle mine sociale og faglige evner,” siger Mikael Gyldenløve Jensen, praktikant i København i foråret 2017.

 

Søg stillingen!

Send en kort ansøgning, CV og evt. portfolio via nedenstående link.

Vi holder samtaler løbende.

 

 

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bygningskonstruktør Rick Engel, tlf.: 6325 1706.

 


 

 

TILBAGE TIL TOP