DK

Vi er i dag en af de største og ældste arkitektvirksomheder i Danmark med rødder tilbage til 1930. Vi tilbyder alle former for arkitektrådgivning i hele landet.

Skandinaviske rødder i øjenhøjde

Med afsæt i vores skandinaviske rødder arbejder vi hver dag med at skabe tidløse og holdbare arkitektoniske løsninger.

Vi er i tæt dialog med bygherren, så vi sikrer den bedste løsning ud fra æstetik, bygbarhed, økonomi og kvalitet. Vi har en grundlæggende forståelse for menneskets behov og har fokus på skala, funktionalitet og proportioner – uanset om brugeren er en beboer i et boligbyggeri eller en medarbejder i et åbent kontorlandskab, så vores løsning understøtter bygherren i at nå sine mål.

Vi er stærkt forankret i vores netværk og lokale markeder med lange relationer i ryggen. Vi er nysgerrige, uformelle, tæt på og altid i øjenhøjde – med hinanden, med vores samarbejdspartnere og med vores kunder. Derfor er vi på fornavn – ERIK.

 


Om os

Vi er i dag en af de største og ældste arkitektvirksomheder i Danmark med rødder tilbage til 1930 og vi har gennem årene opbygget en solid erfaring med arkitekt- og bygherrerådgivning inden for alle varianter af nybyggeri, renovering, kulturarv, indretning og adfærd.

ERIK arkitekter er en projektorganisation med en fagansvarlig partner eller ledende medarbejder for hver af virksomhedens forretningsområder, som garant for den faglige kvalitet i samtlige projekter. Vi har vores egen projektlederuddannelse for ledende arkitekter og bygningskonstruktører, hvor vi sikrer en konsekvent og kvalificeret projektledelse på tværs af hele organisationen. Projektlederen er ansvarlig for rådgivningen af det enkelte projekt gennem hele projektforløbet. Projektlederen har endvidere den personlige kontakt til bygherren og har ansvaret for kvalitetssikringen via vores KS-system (kan rekvireres). Med denne organisering sikrer vi både høj faglighed og projektets forløbende proces.

ERIK arkitekter beskæftiger ca. 150 medarbejdere fordelt på kontorer i Viborg, Aarhus, Aalborg og København.

 

Partnere og ledelse

ERIK arkitekter ejes af en partnergruppe bestående af Bo Jeppesen, Jette Lind Johansen, Zoran Juresa, Trine Neble, Henning Pedersen, Thomas Pedersen, Sine Juul Praastrup, Bitten Munk Warmdahl og Morten Ørsager.

Virksomheden ledes af adm. direktør Sine Juul Praastrup, som refererer til en professionel bestyrelse bestående af to partnere; Thomas Pedersen og Bitten Munk Warmdahl samt tre eksterne medlemmer; direktør Lars Roholt, direktør Claus Christensen og direktør Lars Perch Nielsen.

 

TILBAGE TIL TOP