DK

BUUS Villa Skov er en kompromisløs bolig med en unik beliggenhed langs Gudenåens østbred.

Villaen er tegnet til et ældre ægtepar, der ønskede en kompromisløs bolig til to, med god plads til overnattende gæster. Villaen har beliggenhed på en stor unik naturgrund langs Gudenåens østbred og er orienteret mod nordvest for at fange og udnytte aftensolen bedst muligt.

Man ankommer til villaen gennem det åbne marklandskab med spredt skovbeplantning. Ved ankomsten opleves villaen som lukket og privat. Tag og facade fremstår som én krum kobberbeklædt skal, der omfavner og beskytter husets indre rum. Rummene er organiseret omkring en centreret og halvlukket veranda, der åbner sig mod Gudenåen. Fra husets nordvest-side inviteres den unikke udsigt og aftensolen ind i huset gennem de store transparente glasfacader. Fra denne side lader huset naturen og omgivelserne komme helt ind.

Materialerne er kobber, glas og teaktræ, der vil patinere og ændre farve som naturen omkring villaen.

  • Projektperiode 2009
  • Omfang 250 m²
  • Anvendelse Privat bolig
  • Adresse Ved Gudenåen, 8850 Bjerringbro
  • Bygherre Privat
  • Ydelse Arkitektrådgivning
  • Arkitekt ERIK arkitekter
  • Ingeniør COWI AS
  • Udbudsform Totalentreprise
  • Entreprenør BUUS Totalbyg AS
  • Energiklasse Lavenergiklasse 2010

KONTAKTPERSON:

Zoran Juresa

Arkitekt / RIBA / Partner

T [+45] 2028 0883

zj@erik.dk

TILBAGE TIL TOP