DK

Vi leder efter dig, en erfaren arkitekt, som kan sætte sig i spidsen for programmering og projektering af vores plejeboligprojekter og andre sundhedsprojekter. Du skal have lyst til at arbejde for og med mennesker, med fokus på at sikre gode rammer for sundhed og liv, for de mennesker, der skal bo, blive raske og arbejde i bygningerne.

Jobindholdet

Som projekt- og projekteringsleder af vores plejebolig- og sundhedsprojekter sætter du rammerne for projektet, varetager planlægning, koordinering og styring af projektet, både internt på arkitektdisciplinerne og eksternt i forhold til bygherren, ingeniørerne og i nogle tilfælde en totalentreprenør.

Projekterne kan spænde over alle faser. Det kan f.eks. være bygherrerådgivning i forbindelse med et pleje- eller sundhedsprojekt, hvor du varetager programmering og måske indledende skitsering af et eller flere af vores projekter. Det kan også være som projekterende, hvor du varetager brugerinddragelse og sikrer, at brugernes behov og ønsker samt relevant evidens og særlige krav omsættes til værdiskabende bygninger og fysiske forhold. Du varetager måske selv en del af projekteringen.

Du deltager i bygherremøder og er med til at forventningsafstemme med bygherren og brugerne. Under projekteringen vil det meste af din arbejdsdag være på vores kontor på Flæsketorvet, i hjertet af København. Du vil også have møder ude af huset. Under udførelsen vil du også have din gang på byggepladsen, hvor du måske udfører fagtilsyn.

Du inddrager kollegaer i løsninger og faglige drøftelser, så vi leverer et godt byggeri til vores kunder. Du vil have en tæt sparring med vores andre kollegaer, der har særlig viden om og erfaring med sundheds- og plejebyggeri.

 

Personlige kvalifikationer og egenskaber:

  • Uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt
  • Minimum 8 års erfaring som arkitekt, gerne med ansættelse i en arkitektvirksomhed
  • Erfaring med plejeboligprojekter og evt. med andre typer af sundhedsbyggeri som projektleder
  • Erfaring med brugerinddragelse
  • Erfaring med almene ældreboliger
  • Solid projekteringserfaring og erfaring med Revit
  • Samarbejdsorienteret med smittende godt humør
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, og bevarer overblikket – også når du arbejder med flere projekter på samme tid

 

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en arbejdsplads, i en dynamisk organisation, hvor du vil komme til at arbejde i alle faser af projekterne. Du vil arbejde som del af et hold, hvor vi spiller sammen, og spiller hinanden gode. Vi har en uhøjtidelig atmosfære og en uformel omgangstone, hvor ”det bedste argument vinder”. Som medarbejder i ERIK, har du derfor rig mulighed for at for at være med til at bestemme og påvirke både de projekter du arbejder på, men også måden vi frembringer værdiskabende arkitektur og rådgivning på.

  • Arbejdstid: 37 timer/ugen.
  • Arbejdssted: København.
  • Løn: Efter kvalifikationer.
  • Ansøgningsfrist: Senest 4. april 2021, men stillingen ønskes besat snarest muligt, så vi vurderer ansøgningerne løbende og holder løbende samtaler.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Heering på mail che@erik.dk. Ansøgning uploades på Elvium via nedenstående link:

TILBAGE TIL TOP