DK

Vi har rygende travlt, med mange nye, spændende projekter på tegnestuen. Vi søger derfor efter erfarne bygningskonstruktører og gerne med erfaringen inden for almene boliger.

Jobindholdet:

Vi søger erfarne konstruktører til at deltage i vores projektering. Du får ansvaret for at varetage en bred vifte af opgaver. Du kommer til at deltage i projekteringen – typisk som projektleder og med den direkte kontakt til bygherre eller entreprenør. Det kan både være en mindre tag og facaderenovering eller ombygningssag eller det kan være et af vores større projekteringsprojekter af f.eks. almene boliger. Du kommer til at arbejde med projektering i Revit, være med til at bygge 3D modeller op, udarbejde arbejdsbeskrivelser, tidsplaner og projektøkonomi.

På vores mindre projekteringssager varetager du hele projekteringen i tæt samarbejde med sagsarkitekten. På større projekteringssager er du en del af et projekteringsteam, hvor du bidrager med erfaring til også at løfte og uddanne mindre erfarne kollegaer, som en del af projekteringen. Du inddrager kollegaer i løsninger og faglige drøftelser, så vi leverer et godt byggeri til vores kunder. Under projekteringen vil det meste af din arbejdsdag være på vores tegnestuen, men du vil også have møder ude af huset. Under udførelsen vil du også have din gang på byggepladsen, hvor du måske udfører fagtilsyn.

 

kvalifikationer og personlige egenskaber:

  • Uddannet konstruktør, gerne med håndværksmæssig baggrund.
  • Minimum 5 års erfaring fra arkitektvirksomhed.
  • Solide Revit kompetencer.
  • Erfaring med at udarbejde beskrivelser, detaljer og økonomi.
  • Erfaring med både nybyg og renovering.
  • Erfaring med almene boliger.
  • Samarbejdsorienteret med smittende godt humør.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, og bevarer overblikket – også når du arbejder med flere projekter på samme tid.

 

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en arbejdsplads, i en dynamisk organisation, hvor du vil komme til at arbejde i alle faser af projekterne. Du vil arbejde som del af et hold, hvor vi spiller sammen, og spiller hinanden gode. Vi har en uhøjtidelig atmosfære og en uformel omgangstone, hvor ”det bedste argument vinder”. Som medarbejder i ERIK, har du derfor rig mulighed for at for at være med til at bestemme og påvirke både de projekter du arbejder på, men også måden vi frembringer værdiskabende arkitektur og rådgivning på.

  • Arbejdstid: 37 timer/ugen.
  • Arbejdssted: Odense
  • Løn: Efter overenskomst og kvalifikationer.
  • Ansøgningsfrist: Senest 15. marts, men stillingen ønskes besat snarest muligt, så vi vurderer ansøgningerne løbende og holder løbende samtaler.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Petersen på mail jop@erik.dk. Ansøgning uploades på Elvium via nedenstående link:

 

TILBAGE TIL TOP