DK

Det vælter ind med spændende projekter, og vi har svært ved at følge med. Vi leder derfor efter dig, som har lyst til at arbejde på en eller flere af vores bygge sager og være med til at udføre fagtilsyn, projektopfølgning og måske endda byggeledelse.

Vi tilbyder dig mulighed for at komme med på et hold som er under opbygning, og være en del af en uhøjtidelig og dynamisk organisation, som spiller sammen. Det gælder både internt og eksternt, hvor vi har fokus på dialog og gensidig forståelse og respekt for hinanden. Vi har oplevet en kraftig vækst, under vores nye navn ”ERIK”, og vi fortsætter udviklingen af vores arkitektur og vores arbejdsprocesser. Som medarbejder i ERIK, har du derfor mulighed for at påvirke både de projekter du arbejder på men også måde vi frembringer værdiskabende arkitektur og rådgivning på. Vi håber, at du har lyst til at være med.

Vi arbejder strategisk og struktureret med løsning af vores sager og inddrager relevante kollegaer i sparring og opgaveløsning, så vi løser opgaverne til kundernes og de kommende brugeres tilfredshed, indenfor de rammer projektet har. Vi har en uformel omgangstone og mottoet ”det bedste argument vinder”, så der er rig mulighed for at være med til at bestemme.

 

Jobindholdet:

Vi leder efter dig: en erfaren konstruktør til at varetage tilsyn og projektopfølgning med vores igangværende projekter. Du vil få ansvar for tilsyn og projektopfølgning på egne sager og være med til, at sikre byggeriet fremdrift ved at tænke i fælles løsninger. Du koordinerer direkte med bygherre, entreprenører og øvrige rådgivere på byggesagen, og er med til at sikre kvaliteten af det færdige byggeri. Du vil have plads på vores kontor på havnen i Odense, men også have din daglige gang på byggepladsen.

Dine erfaringer på byggepladsen bliver til gode input for vores projekterende og måske har du selv mod på at projektere med på sigt. Vi ser desuden gerne, at du er eller bliver arbejdsmiljøkoordinator og varetager arbejdsmiljøkoordineringen under udførelse, men måske også gerne under projektering på øvrige sager. Du inddrager kollegaer i løsninger og faglige drøftelser, så vi leverer et godt byggeri til vores kunder.

  • Arbejdstid: 37 timer/ugen
  • Arbejdssted: Møllekajen, Odense
  • Løn: Efter overenskomst og kvalifikationer
  • Ansøgningsfrist: 31. januar 2020
  • Tiltrædelse: Snarest muligt – vi afholder samtaler løbende

 

Personlige kvalifikationer og egenskaber:

Vi lægger vægt på, at du er samarbejdsorienteret og har lyst til at deltage i og bidrage i vores faglige udvikling og dialog, både på projekterne og i sparringen med kollegaerne. Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som konstruktør eller lignende. Vi har brug for, at du har erfaring med udførelse og gerne en håndværksmæssig baggrund. Det vil det være et aktiv, hvis du ligeledes har erfaring med almene boliger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Petersen på mail jop@erik.dk.

 

Ansøgning uploades på Elvium via nedenstående link:

TILBAGE TIL TOP