DK

Vi har rygende travlt, det vælter ind med spændende projekter, og vi har svært ved at følge med. Vi leder derfor efter dig, som har lyst til at være med på et eller flere af vores projekter og sikre at vi skaber gode bygbare rammer for de mennesker, som vi skaber arkitektur til.

Vi tilbyder dig muligheden for at komme med på et hold som er under opbygning, og være en del af en uhøjtidelig og dynamisk organisation, hvor vi spiller sammen. Det gælder både internt og eksternt, hvor vi har fokus på dialog og gensidig forståelse og respekt for hinanden. Vi har oplevet en kraftig vækst under vores nye navn ”ERIK”, og vi fortsætter udviklingen af vores arkitektur og vores arbejdsprocesser. Som medarbejder i ERIK, har du derfor mulighed for at påvirke både de projekter du arbejder på, men også måden vi frembringer værdiskabende arkitektur og rådgivning på.
Vi arbejder strategisk og struktureret med løsning af vores sager og inddrager relevante kollegaer i sparring og opgaveløsning, så vi løser opgaverne til kundernes og de kommende brugeres tilfredshed, indenfor de rammer projektet har. Vi har en uformel omgangstone og mottoet ”det bedste argument vinder”, så der er rig mulighed for at være med til at bestemme.

 

Jobindholdet:

Vi søger en erfaren bygningskonstruktør med 1-5+ års erfaring inden for detaljeprojektering og projektering i Revit (meget gerne med tømrerbaggrund). Som projekterende konstruktør får du direkte ansvar for projekteringen af flere bygningsdele i et specifikt projekt, som er i hovedprojektfasen. Du vil indgå i et tæt teamsamarbejde på 4-5 personer med en stram tidsplan mod slutningen af året. Du inddrager kollegaer i løsninger og faglige drøftelser, så vi leverer et godt projekt til vores kunde. Under projekteringen vil din arbejdsdag være på vores kontor i Aarhus.

 

Vi tilbyder:

  • Arbejdstid: 37 timer/ugen.
  • Arbejdssted: Mindet 2, 2. sal, 8000 Aarhus.
  • Løn: Efter overenskomst og kvalifikationer.
  • Ansøgningsfrist: Stillingen ønskes besat snarest muligt, så vi vurderer ansøgningerne løbende og holder løbende samtaler.
  • Opstart: 01.10.2020 eller snarest muligt

 

Personlige kvalifikationer og egenskaber:

Vi lægger vægt på, at du er samarbejdsorienteret og har lyst til at deltage i og bidrage i vores faglige udvikling og dialog, både på projekterne og i sparringen med kollegaerne. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som konstruktør, gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund. Du arbejder naturligvis hjemmevant i Revit.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Gottfred Petersen på agp@erik.dk Ansøgning uploades på Elvium via nedenstående link:

 

 

TILBAGE TIL TOP