DK

2015 lancerede Karolines Køkken en ny CVI som gav anledning til at man også skulle ændre udtrykket i de fysiske rammer. Vi har på baggrund af designmanualen for det grafiske design skabt en fysisk identitet der understøtter brandet.

Karolines Køkken har udviklet opskrifter og stillet dem til rådighed for danskerne siden 1962, hvor det første testkøkken åbnede i et lille kælderlokale i Aarhus C. I dag steger, bager, marinerer, sauterer og pocherer Karolines Køkken i et 270 m² åbent og moderne køkken i Viby, Aarhus, og det er også her, de redigerer opskrifter, tester produkter og udvikler nye ideer.

I forbindelse med lanceringen af en ny CVI har vi transformeret udtrykket af køkkenet så det stemmer overens med den øvrige grafiske profil.

Karolines køkken er et arbejdskøkken, testrum og det fysiske ansigt udadtil. Ved at arbejde med fotos af madretter, farver og et grafisk tapet har køkkenet fået en helt ny identitet som understøtter brandet.

  • Projektperiode 2015
  • Omfang 300 m²
  • Adresse Arla Foods AmBA
  • Ydelse Indretning, design af tapeter og folie, indkøb og projektstyring

KONTAKTPERSON:

Gitte Frederiksen Kjølby

Arkitekt / Kompetenceleder, indretning og adfærd

T [+45] 4220 6267

gfk@erik.dk

TILBAGE TIL TOP