Delta Kollegiet er 4. etape i Camp Logos, der er boligselskabets Sct. Jørgens store kollegium projekt på kasernearealet i Viborg.
Den trapezformede bygning er på i alt 3000 m² og indeholder 67 små og store ungdomsboliger fordelt på 5 etager. Kollegiets trapezform præger alle linjer inde i bygningen og får det centrale atrium til at samle sig i en spids. Fra atriet er der adgang til boligerne via de balkoner, der løber hele vejen rundt om atriet. I stueplan er der åben forbindelse til en åben vaskecafé med chillout zone og spændende udearealer til sport og afslapning.
Bygningen opføres i energiklasse 2 og dens facader er beklædt i indfarvet polycarbonat med grafisk bearbejdning.
- Projektperiode 2007 - 2011
- Omfang 3.000 m²
- Byggesum 30 mio. kr.
- Anvendelse Ungdomsboliger
- Adresse Prinsens Allé, 8800 Viborg
- Bygherre Boligselskabet Sct. Jørgen
- Ydelse Totalrådgivning
- Arkitekt ERIK arkitekter
- Ingeniør COWI AS
- Udbudsform Totalentreprise
- Entreprenør Buus Totalbyg AS
- Energiklasse Lavenergiklasse 2015
Share the project with others