DK

Vi har indrettet et hus med mange forskellige undervisnings- og arbejdsrum.

I en gammel rundbuehal, som tidligere har været indrettet til kontor, skulle der etableres et nyt fleksibelt undervisningscenter. Videnscentrets primære opgave er at opbygge og understøtte en entreprenant undervisningskultur på Erhvervsakademiet, hvor både undervisere og studerende får styrket deres entreprenørielle kompetencer. Huset var udfordret af et uinspirerede indre og dårlig akustik, hvor lyd vandrede mellem husets tre etager.

Vi har indrettet et hus med mange forskellige undervisnings- og arbejdsrum. Her er puder i vindueskarmen, sofahjørner, parasoller og træstammer – og alle møbler er flytbare, så de kan understøtte et innovativt miljø. Centrets formål er at få flere studerende til at starte egen virksomhed. Derfor rummer huset også sit eget studentervæksthus, GROW, hvor nystartede virksomheder kan få gratis kontorplads og rådgivning i etableringsfasen. Ved at etablere glasvægge, hvor der var lydtransmision mellem etagerne, og supplere med troldtekt i lofterne blev akustikken i huset væsentligt forbedret.

  • Projektperiode 2012
  • Omfang 1.600 m²
  • Anvendelse Indretning af nyt undervisningshus i eksisterende kontorbygning
  • Adresse Sønderhøj 48, 8260 Viby J
  • Bygherre Erhvervsakademi Aarhus
  • Ydelse Medarbejderinvolvering/workshop, skiltning, indkøb og koordinering, skitsering af ombygning, design af specialinventar, udsmykning
  • Interiørarkitekt ERIK arkitekter
  • Udbudsform Underhåndsbud

KONTAKTPERSON:

Gitte Frederiksen Kjølby

Arkitekt / Kompetenceleder, indretning og adfærd

T [+45] 4220 6267

gfk@erik.dk

TILBAGE TIL TOP