DK

Godsbanen 1A3 danner rammen om 64 store, lyse og imødekommende lejligheder. Bygningens arkitektoniske udtryk er holdt i et rent og enkelt formsprog, hvilket også gør sig gældende i materialevalget.

Projektet omfatter etablering af 62 luksuslejligheder og 2 erhvervslejemål i 5 etager. Herudover etableres der en parkeringskælder i 2 plan med bil-elevator.

På tagene bliver der fælles terrasser for beboerne med udsigt over byen, og i midten af byggeriet skabes et grønt område med en overdækket atriumgård med et springvand. I stueplan bliver der et erhvervslejemål ud mod Jyllandsgade og et cafelejemål med udgang til Campustorvet.

De 62 lejligheder bliver på tre og fire værelser i otte typer, de fleste med altan.

Bygningens arkitektoniske udtryk er et rent og enkelt formsprog med hovedvægten på mørke teglflader, brudt af delvist indeliggende altaner foret med trælister og dybtsiddende vinduer, der giver bygningsvolumenet tyngde, og en fornemmelse af eksklusivitet. Byggeriet har et moderne udtryk med klare relationer til den modernistiske tradition suppleret af nutidige elementer der medvirker til at give bygningen karakter.

Bygningen står hævet op på en lys base med skiver af skiftevis hvide betonelementer og store glaspartier. Faceden er trukket tilbage langs hele den syd/vestlige facade, hvilket skaber en overdækket plint foran caféen, der vender ud mod Campustorvet.

 

Fotos af Francesco Galli

  • Projektperiode 2015
  • Omfang 6.000 m²
  • Anvendelse Lejligheder
  • Bygherre Wagner Ejendomme
  • Arkitekt ERIK arkitekter
  • Ingeniør COWI A/S

KONTAKTPERSON:

Jesper Qvistgaard

Kontorchef Aalborg

T [+45] 2977 3678

jq@erik.dk

TILBAGE TIL TOP