DK

Godsbanen 1A9 danner rammen om 56 store, lyse og imødekommende lejligheder. Bygningens arkitektoniske udtryk er holdt i et rent og enkelt formsprog, hvilket også gør sig gældende i materialevalget

Godsbanen 1A9 danner rammen om 56 store, lyse og imødekommende lejligheder. Bygningens arkitektoniske udtryk er holdt i et rent og enkelt formsprog, hvilket også gør sig gældende i materialevalget, med hovedvægten på en rød tegl-krop der “svæver” over fladen, og en mørk tegl-krop der står og forankrer den til jorden.

De to bygningskroppe mødes i et skår af glas, der tydeligt markerer sig i facaden ved de to gavle, og skærer sig ind imellem teglvolumenerne for at give lys og luft til adgangsarealerne. Under den svævende bygningskrop ud mod “Jernbaneparken”, ligger et mindre erhvervslejemål rundt om hjørnet, en lille opholdsniche, samt cykelparkering til ejendommens boboere.

Byggeriet er givet et moderne udtryk med klare relationer til den modernistiske tradition og suppleret af nutidige elementer der medvirker til at give bygningen karakter.

  • Projektperiode 2015
  • Omfang 4.500 m²
  • Bygherre Wagner Ejendomme
  • Arkitekt ERIK arkitekter
  • Ingeniør COWI
  • Entreprenør Raundahl og Moesby

KONTAKTPERSON:

Jesper Qvistgaard

Kontorchef Aalborg

T [+45] 2977 3678

jq@erik.dk

TILBAGE TIL TOP