DK

Det hellige rum eller det livssynsneutrale ceremonirum i Halden Fængsel, er disponeret så det kan bruges af personer med forskellig religiøs observans til bøn eller stille kontemplation.

Halden Fængsel ligger i Østfold i det sydlige Norge og er resultatet af en indbudt arkitektkonkurrence, som tegnestuen vandt i 2002. TIME magazine har kaldt fængslet for “verdens mest humane fængsel”.

Halden Fængsel er et højsikkerhedsfængsel, der huser nogle af Norges hårdeste forbrydere. Men det er samtidig et fængsel, der demonstrerer de ledende principper i landets fængselsvæsen, som bygger på en filosofi om, at rehabilitering af de kriminelle øger deres chancer for et liv uden kriminalitet den dag de igen lukkes i samfundet. Denne filosofi afspejles i fængslets bebyggelsesplan, topografi, indretning og arkitektur.

Det hellige rum eller det livssynsneutrale ceremonirum i Halden Fængsel, er disponeret så det kan bruges af personer med forskellig religiøs observans til bøn eller stille kontemplation. Der er ikke stationære religiøse symboler og rummet er neutralt og kan med enkle midler benyttes af forskellige trosretninger. Rummet er udformet med enkle, gode materialer og er udsmykket af den danske billedkunstner Astrid Krogh, som har udarbejdet lysinstallationen Myriade . Gennem en perforeret trævæg strømmer lyset ud og skifter i farvetoner og intensitet, og giver mindelser om en stjernehimmel.

  • Projektperiode 2002 - 2010
  • Omfang 26.000 m², (Det hellige rum: 30 m²)
  • Byggesum 1,4 mia. NOK kr. ekskl. moms
  • Anvendelse Livssynsneutrale ceremonirum
  • Adresse Justisveien 10, 1788 Halden, Norge
  • Bygherre Justitsdepartementet i Norge og Statsbygg
  • Ydelse Delt arkitektrådgivning
  • Arkitekt ERIK arkitekter
  • Ingeniør A.L. Høyer Skien AS, Erichsen & Horgen AS, Ingeniørfirmaet Malnes og Endresen AS, Ingeniør Per Rasmussen AS
  • Udbudsform Indbudt projekt konkurrence i storentreprise

KONTAKTPERSON:

Steen Gissel

Arkitekt

T [+45] 4214 7005

sg@erik.dk

TILBAGE TIL TOP