DK

’Det Blå Lysthus’, opført i 1606, var den poetiske betegnelse for én af Chr. IV´s mange bygværker opført i den dengang nyanlagte Rosenborg Have. Pavillonen er sidenhen forandret et utal af gange. Sidst under hofbygmester Harsdorff i 1773, hvor den fuldstændigt skiftede karakter.

’Det Blå Lysthus’, opført i 1606, var den poetiske betegnelse for én af Chr. IV´s mange bygværker opført i den dengang nyanlagte Rosenborg Have. Pavillonen er sidenhen forandret et utal af gange. Sidst under hofbygmester Harsdorff i 1773, hvor den fuldstændigt skiftede karakter. Pavillonen blev til ’en dekoration’, som dannede baggrunden for statuen Hercules´ kamp med løven.

Harsdorff forvandlede det kompakte barokke lysthus til en øvelse i klassicistisk arkitektur. Søjler i dorisk stil bærer det klassiske tagentablatur og attika. Nicher og frontespicer fuldender iscenesættelsen af Barattas marmorskulptur.

Vi har gennem en årrække restaureret og transformeret pavillonen, og den er i dag et af Havens faste og velbesøgte serveringssteder.

Bygningen er restaureret på tag og facader, mens dens indre er transformeret til moderne cafe med køkken og servering. Der er gennemført farvearkæologiske undersøgelser, puds- og teglstensanalyser samt omfattende bygningshistoriske undersøgelser med efterfølgende afrapportering til Kulturstyrelsen.

I dag stråler Hercules Pavillonen atter som ’point de vue’ for enden af den eneste tilbageværende af de gamle alleer, Kavalergangen.

  • Projektperiode 1998 – 2010
  • Omfang 180 m²
  • Byggesum 15 mio. kr.
  • Anvendelse Café
  • Adresse Kongens Have i København
  • Bygherre Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
  • Ydelse Totalrådgivning
  • Arkitekt ERIK arkitekter
  • Ingeniør Eduard Troelsgård Ingeniører A/S
  • Udbudsform Fagentreprise

KONTAKTPERSON:

Gitta Hammer

Projektchef

T [+45] 4214 7037

gh@erik.dk

TILBAGE TIL TOP