DK

ERIK er arkitekt på opgaven med at transformere B&Ws gamle hovedsæde, tegnet af arkitekt Palle Suenson, i folkemunde kaldt ”Ørkenfortet”, til et 5-stjernet hotel for Hilton.

Ejeren af Hilton hotellet er ATP Ejendomme, som, efter at Nordea Bank flyttede til sit nye domicil, stod med en arkitektonisk markant bygning, men som på ingen måde opfyldte kravene til en moderne kontorejendom anno 2018. ERIK arkitekter har derfor i samarbejde med Henning Larsen Arkitekter og NIRAS løst opgaven med at tegne frem til et projektforslag, som udbydes i en totalentreprise.

Hilton var dog hurtige til at se det kæmpe potentiale, som bygningen og ikke mindst beliggenheden midt i Københavns Havn, indeholdt. Vi blev inddraget meget tidligt i forhandlingerne, da antallet af værelser og andelen af supportområder var særdeles vigtige parametre for hele forretningsplanen. I denne proces lykkes det os at finde 50 hotelværelser ekstra, så det totale antal værelser endte på 400.

Vores store kompetencer med kulturarv er ligeledes kommet os til hjælp, når mulighederne i bygningens DNA skulle oversættes til nutidens tids krav og den overordnede økonomi. Hele planlægningen af hotellet og bygningens logistik var udfordret af, at indgangsetagen ligger på 1. sal mod Torvegade, mens Havnepromenadens kvaliteter i stueetagen ikke måtte forstyrres af bagvedliggende supportområder.

I tæt samarbejde med hoteloperatøren BCHG er logistikken blevet løst, så gæsternes oplevelser ikke bliver forstyrret af de mange ansatte, som får sådan et 5-stjernet hotel til at fungere. Samtidig med ERIKs arbejde, har Henning Larsen Arkitekter skitseret tilbygningens facader og en ny penthouseetage, mens NIRAS har stået for alle ingeniørdisciplinerne.

  • Projektperiode 2017 - 2021
  • Omfang 29.000 m² - 400 værelser
  • Anvendelse Hotel
  • Adresse Strandgade 7, 1401 København K
  • Bygherre ATP Ejendomme & Hilton
  • Ydelse Bygherre- og arkitektrådgivning. Skitsering, programmering, disponering, projektering, udbud og opfølgning
  • Arkitekt ERIK arkitekter
  • Ingeniør NIRAS
  • Udbudsform Totalentreprise
KONTAKTPERSON:

Bo Jeppesen

Arkitekt / Partner

T [+45] 2892 4692

bje@erik.dk

TILBAGE TIL TOP