DK

Kraftvarmeværk er en spændende futuristisk bebyggelse med en grundform af to aflange og buede skaller, der markerer overgangen mellem den industrielle by til det åbne land.

I 1993 blev vi udvalgt til at tegne et kraftvarmeværk, der kunne blive Viborgs nye vartegn, og som skulle markere overgangen mellem den industrielle by til det åbne land. Resultatet blev en spændende futuristisk bebyggelse med en grundform af to aflange, buede skaller. De to skaller ligger med ryggen mod hinanden, og værner om den avancerede teknik og en 50 meter høj skorsten. Skallernes form er skæv og bevæger sig gradvist fra en smal spids til en bredere afslutning. Her brydes skallernes flader af riste til ventilation og af lysgivende vinduer. I samme ende integrerer skallerne den store, runde akkumuleringstank, der er placeret imellem dem. Overskudsvarmen fra el-produktionen opsamles i værkets akkumuleringstank, hvorfra varmen leveres til fjernvarmeselskaberne. Både skallerne og den runde akkumuleringstank er beklædt med keramiske fliser, der fanger lyset og giver værket et smukt og køligt udtryk.

Værkets to krumme langsider er ikke helt ens. Østsiden har et gennemgående glasparti forneden, som giver et indblik i maskinrummet. Mens siden mod vest er lukket. Kraftvarmeværket er bygget, så det kan opleves med tre forskellige stemninger og udtryk i løbet af døgnet.

  • Projektperiode 1994 - 1996
  • Omfang 5.000 m²
  • Byggesum 65 mio. kr.
  • Anvendelse Kraftvarmeværk
  • Adresse Industrivej 40, 8800 Viborg
  • Bygherre Viborg Kommune
  • Ydelse Arkitektrådgivning
  • Arkitekt ERIK arkitekter
  • Landskab Poul LeFevre Jacobsen
  • Ingeniør Palle Christensen AS
  • Udbudsform Arkitektkonkurrence

KONTAKTPERSON:

Thomas Pedersen

Arkitekt / Bygherrerådgiver / Partner

T [+45] 2045 4022

tp@erik.dk

TILBAGE TIL TOP