DK

Aabybro Skoles karakteristiske tag-formsprog og de skrå udhæng giver skolen et spændende og unikt udseende, og skaber et udtryk og en identitet passende til Aabybro by.

Den nye Aabybro Skole er placeret på to separate grunde, som forbindes af den eksisterende Banesti. Skolen skal både fungere og opfattes som en samlet helhed, der danner en ny ramme for 1.100 børns hverdag.

For at skabe et udtryk og en identitet passende til Aabybro by og for at opnå et harmonisk forhold mellem skolen og byens mange bebyggelser med sadeltage, udgør taget på den ny Aabybro skole projektets arkitektoniske hjørnesten. Tagets karakteristiske formsprog og de skrå udhæng giver skolen et spændende og unikt udseende, som passer ind i den eksisterende kontekst.
Bygningen er formet som bogstavet H, og består af to parallelle vinger med et atrium imellem. Fra atriet er der adgang til skolens forskellige faglokaler med overdækkede terrasser.

Landskabsbearbejdningen inddeler de to store grunde op i mindre spændende og forskelligartede lege- og opholdsområder. Samspillet af jordtoppe, volde, trægrupper, krat, stier og opholdspladser er nøje afstemt i forhold til den ny bebyggelse og invitere til leg samt understreger bygningens karakter, som en fritliggende skulptur i landskabet.

  • Projektperiode 2014 - 2016
  • Omfang 12.000 m²
  • Byggesum 300 mio. kr.
  • Anvendelse Folkeskole
  • Adresse Kattedamsvej, 9440 Aabybro
  • Bygherre Jammerbugt Kommune
  • Ydelse Arkitektrådgivning
  • Arkitekt CEBRA
  • Projektering ERIK arkitekter
  • Landskab ERIK arkitekter
  • Ingeniør Frandsen & Søndergaard KS, Esbensen Rådgivende Ingeniør AS
  • Udbudsform Totalentreprise
  • Entreprenør NCC Danmark
  • Energiklasse Lavenergiklasse 2015

KONTAKTPERSON:

Jesper Brøndum

Direktør i Aalborg / Partner

T [+45] 4129 3206

jb@erik.dk

TILBAGE TIL TOP