Tegnestuen og Kvorning design og kommunikation har i samarbejde med Qatar Islamic Archaeology and Heritage Projekt, Københavns Universitet, for QMA – Qatar Museums Authority, planlagt, udviklet og gennemført etablering af et besøgscenter i Zubarah Fort i Qatar. Her er der etableret udstilling om den arkæologiske udgravning af en 1800-tals perlefisker landsby, som er en af de bedst bevarede kulturhistoriske bylokaliteter i Golfen. Landsbyen og hele området omkring denne, inkl. et fort fra 1930’erne, er blevet optaget på Unesco’s verdenskulturarv-liste. Det nu fredede fort, Zubarah Fort, har et stærkt og poetisk arkitektonisk udtryk. Rummeligheden i Fortets små rum er intenst, og for at bevare intensiteten i designet af udstillingen er alle udstillingselementerne, designet som underspillede elementer, der er opstillet i rummene, friholdt fra vægge og lofter. Hovedelementet i udstillingen er smalle selvstående glaselementer med bagbelyste plancher. Nogle af glaselementerne er fritstående, mens andre står foran væggene. Bagbelysningen skal bevirke en mere tydelig oplevelse af plancherne uanset lysforhold i rummene og modvirke spejlinger. Det eneste udstillingselement udover glaspanelerne er enkelte sarte glaselementer ophængt på væggene friholdt disse med enkle beslag.
- Projektperiode 2013
- Omfang 500 m²
- Byggesum 4 mio. kr. ekskl. moms
- Anvendelse Besøgscenter
- Adresse Qatar
- Bygherre QMA- Qatar Museums Authority
- Ydelse Arkitektrådgivning
- Arkitekt ERIK arkitekter og Kvorning design og kommunikation
Share the project with others