Kommunesammenlægninger og den generelle samfundsudvikling har gjort, at mange kommuner i dag vokser ud af deres gamle rådhuse og har svært ved at finde en måde at opdatere dem til fremtidens krav. Men i stedet for at sælge de gamle bygninger og bygge nye er det både en bæredygtig og kulturpolitisk værdifuld strategi at bevare og revitalisere vores gamle rådhuse.

»I de seneste tre år har vi arbejdet med udvikling af Lyngby Rådhus, som er et ikonisk eksempel på dansk funktionalisme placeret centralt i Lyngby. Vi kan se, at der er et stort af potentiale i at restaurere og modernisere den smukke bygning på trods af, at mange måske ser fredningen som en begrænsning for udvikling« siger partner i ERIK, Jette Lind Johansen, og tilføjer: »Med den rigtige strategi og proces kan et fredet rådhus sagtens opdateres, så det modsvarer nutidens krav. Det handler dog om, at man fra starten gør sig tanker om, hvad bygningen har af potentiale i både byrumsmæssig kontekst samt organisatorisk og kulturelt. De gamle rådhuse skal ikke nødvendigvis kunne rumme alt, men som kulturelt og nærdemokratisk landmark kan de noget helt særligt i de gamle bymidter. Netop dét skal man udnytte og udvikle«.

Hos ERIK er de fredede bygninger en væsentlig del af virksomhedens DNA. Fredede bygninger har været gennem medarbejdernes hænder i mere end 30 år, og senest har ERIK fået tildelt et Kongeligt Bygningsinspektorat, som projektchef og arkitekt Gitta Hammer varetager. Gitta Hammer og Jette Lind Johansen har et tæt samarbejde, da ERIK lægger vægt på at krydsbestøve de restaureringsfaglige kompetencer, som Gitta Hammer står for med andre kompetencer. I dette tilfælde Jette Lind Johansens viden om moderne kontorarbejdspladser, adfærdsdesign og brugerinvolvering. Og netop Lyngby Rådhus er et godt eksempel på, hvordan et fredet rådhus kan udvikles til et moderne og borgernært samlingspunkt i byen.

Rådhusets betydning i byen

De gamle rådhuse spiller en vigtig rolle i bymidtens kontekst med en ofte meget central placering og som et arkitektonisk og demokratisk landmark, men kommunerne er i mange sammenhænge vokset ud af dem. En del kommuner har derfor flyttet deres aktiviteter ud af de gamle rådhuse og har samlet deres borgernære services og administration i nyere bygninger i byens udkant. Denne udflytning er medvirkende til at tømme bymidten for betydning, og man savner i mange byer i dag nogle af de hierarkiske strukturer, som giver oplevelse, struktur og variation i bybilledet.

Jette Lind Johansen har her en klar anbefaling til kommunerne: »Ved at vende spørgsmålet rundt og gå fra at tænke: “Hvad kan vi gøre med rådhuset” og i stedet tænke “Hvad kan rådhuset gøre for os?”, kan man åbne op for at nytænke kommunale funktioner og borgernære services, som de gamle bygninger kan understøtte og give en helt særlig betydning med deres historiske og arkitektoniske værdi og de gedigne håndværksmæssige kvaliteter,« siger hun og understreger, at de enkelte rådhuse rummer forskellig historik og muligheder alt efter størrelse, epoke og arkitektonisk disponering.

Dermed er der ikke er et enkelt og samlet svar for alle. Netop den strategiske og analytiske tilgang åbner op for mulighederne.

Analyse og afklaring af mulighedsfelt

Som det første er det nødvendigt at afklare mulighedsrummet for den gamle bygning. I forbindelse med Lyngby Kommunes indledende overvejelser om den fremtidige brug af rådhuset udarbejdede ERIK en værdisætningsanalyse med udpegning af de bærende fredningsværdier og de forhold, man især skal have fokus på at bevare og understøtte rent arkitektonisk. Denne analyse banede vejen for at afklare bygningens potentiale, og de udfordringer, der samtidig skulle løses, såsom at skabe moderne arbejdspladser, et forbedret indeklima og opnå en større åbenhed udadtil.

Som fremsynet kommune anerkendte Lyngby bygningens ikoniske betydning for byen og erkendte samtidig, at man ikke kunne rumme alle funktioner i denne bygning, men måtte finde andre lokationer til at
samle de øvrige services, som kommunen skal tilbyde borgerne. Med dette som udgangspunkt har Lyngby Kommune besluttet at samle nogle udvalgte (politiske) kernefunktioner på det fredede rådhus og har samtidig udarbejdet en strategi for, hvilke øvrige funktioner der i virkeligheden understøttes bedre ved at være placeret andre steder. Endeligt er der lagt en strategi for en større åbenhed mod offentligheden ved at kunne tilbyde borgerne at bruge rådhuset til forsamling, foreningsliv og andre kulturelle sammenhænge.

En bæredygtig strategi

De fleste kommuner har i dag en strategi for bæredygtighed – eller en ambition om at agere bæredygtigt. I den sammenhæng pointerer Jette Lind Johansen, at det allermest bæredygtige er at genbruge og udvikle
de gamle ejendomme.

»Hos ERIK har vi udarbejdet et CO2-beregningsværktøj, som vi måler vores byggerier med, og vi kan for eksempel ved Lyngby Rådhus se, at hvis man regner CO2-aftryk pr. arbejdsplads vil det gamle rådhus’ aftryk
efter en modernisering være en brøkdel af, hvad opførelsen af et nyt rådhus vil være. Så der skal være meget gode grunde til ikke at genbruge de gamle bygninger.« I tæt dialog med fredningsmyndighederne kan det ofte lykkes at udvikle koncepter for eksempelvis tekniske anlæg, vinduesudskiftninger, og sågar efterisolering for at mindske bygningernes energiforbrug og forbedre indeklimaet.

»Vi har haft en intens dialog med fredningsmyndighederne repræsenteret ved Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) for, at Lyngby Rådhus sikres for fremtidig brug og dermed kan bevare sin relevans i byen. Vi har sammen med Ingeniørfirmaet Søren Jensen fået indarbejdet ny teknik, der indordner sig bygningens oprindelige arkitektur, og vi forbedrer klimaskærmen ved at tilføre et lille ekstra lag isolering bag naturstensfacaden – både for at beskytte den gamle beton samt for at forbedre indeklimaet og bygningens varme/kuldeproblemer, « siger Jette Lind Johansen.

»Det har vi nu fået lov til og disse tiltag vil give bygningen et klart forbedret indeklima og et reduceret energiforbrug. Det har krævet mange møder og drøftelser med SLKS, men vi er lykkes med en løsning, som både
respekterer arkitekturen og gør en forskel i et bæredygtigt perspektiv,« siger Jette Lind Johansen.

Driften skal med

For at sikre et godt hus er det vigtigt allerede fra de indledende analyser og overvejelser om fremtidig brug at inddrage driften. Både fordi de ofte har stor og specifik viden om bygningens udfordringer og driftsmæssige
sammenhænge. Men også da de skal være med til at afklare en bæredygtighedsstrategi for ejendommen og efterfølgende overtage en moderniseret bygning.

»I ERIK oplever vi ofte, at driftspersonalet i princippet bliver inviteret til at deltage i de indledende processer, men at de sjældent får dem prioriteret og ikke har tid til at levere input til rammesætning og strategi. Det er ofte, fordi deres deltagelse er en opgave, som de får lagt til alle deres andre opgaver uden at tage hensyn til, at involvering kræver tid og ressourcer. Derfor er det super vigtigt at få afstemt ressourceallokeringen, når man går i gang med at udvikle de gamle rådhuse,« påpeger Jette Lind Johansen

Borgernes hus

Med Lyngby Rådhus har ERIK arbejdet med at optimere og modernisere etagerne, så der kan etableres moderne og fleksible arbejdspladser med udgangspunkt i aktivitets baseret indretning, hvor man i højere grad flytter sig efter arbejdsopgaven og placerer sig i det arbejdsmiljø, der understøtter den aktivitet, man er i gang med, fremfor at være fast forankret til sit skrivebord. Hertil kommer et størrelsesmæssigt mere varieret antal møde- og fleksrum, som understøtter henholdsvis samarbejde og fordybelse. Dette har man kunne gøre ved at arbejde med bygningens oprindelige strukturer, der viste sig at være tænkt ret moderne i det oprindelige afsæt.

Dermed kunne man overfor myndighederne fremlægge en restaureringsholdning, som underbygger de originale arkitektoniske greb, men også tilfører elementer af nyt, der forstærker og viderefortolker den oprindelige arkitektur, og dermed tilfører nye sammenhænge. Bygningen er opdelt i medarbejderzoner, som kun medarbejdere har adgang til af hensyn til sikkerhed og persondata samt borger- og gæstezoner, som alle har adgang til,
og hvor der er møderum og diverse borgernære tilbud.

»Rådhuset kommer på den måde til at spille en ny rolle i byen ved i højere grad at åbne op og invitere borgerne indenfor. Samtidigt vil de moderne og fremtidssikrede arbejdspladser give robusthed i organisationen, og – forhåbentligt – en stolt medarbejdergruppe«, siger  Jette Lind Johansen.