DTU Space – Bygning 328

Hero – 2-
Arkitektonisk og teknisk nyfortolkning af DTU's gule længebebyggelser.

DTU er en levende klassiker i dansk arkitekturhistorie – en række selvstændige stokke på en grøn campus, struktureret efter arkitekterne Eva og Nils Koppels markante helhedsplan. Bygning 328 huser DTU Space – Institut for Rumforskning og Rumteknologi.

Her har ERIK arkitekter fungeret som totalrådgiver og ansvarshavende projektleder i alle faser. Sagen er løst under en rammeaftale med DTU og er resultatet af 1. præmie i et mini-udbud.

ERIK arkitekter har forestået design af nybyggeri, projekteringsledelse, AMK (P+B), IKT-ledelse, udbud, projektopfølgning, byggeledelse, fagtilsyn, commissioning, aflevering og 1-års gennemgang.

Bygning 328 står i forlængelse af et eksisterende ”normalhus”, Bygning 327 og opleves arkitektonisk som en teknisk og formmæssig nyfortolkning af DTU’s gule længebebyggelser. Udefra fremstår bygningen i bronzefarvet glas og sort stål. Facaden tager udgangspunkt i de horisontale bånd, der udgør facaderne på de omkringliggende bygninger, som trækkes videre i den nye bygning.

I designfasen har vi været meget optaget af de gamle egetræer, helhedsplanen er mættet med. Vi har langs syd- og vestfacaden tilpasset – og minimeret bygningens solafskærmning efter trækronerne. De står som en markant sanselig kvalitet og skaber naturlig skygge om sommeren og lukker den passive solvarme ind i bygningen om vinteren.

Med de eksisterendes længehuses planløsning som reference, placeres laboratorier mod nord og kontorer mod syd, men planerne brydes op med en mere fleksibel fordelingszone, hvor interaktionen og det tilfældige møde kan opstå.

Bygning 328 står som et meget fleksibelt hus, og i en omskiftelig forskerverden, har det bevist sine kvaliteter. Bygningens rum og – overordnede funktionalitet er er ikke ombygget, men blot tilpasset løbende behov. Tværstående vægge kan flyttes og rekonfigureres, så rumstørrelserne ændres.

Fleksibilitetsbegrebet fra det eksisterende DTU er udvidet, så også typen og sammensætningen af rum kan ændres. Zonedisponeringen i rumtyperne matcher skiftende behov og samarbejdsformer i det dynamiske lærings- og forskningsmiljø. Afstanden mellem professorer, forskere og studerende er mindre og vidensdelingen lang mere effektiv.

Bygningen er opført efter lavenergiklasse 2. Bygningens areal er optimeret bl.a. ved at minimere installationer og konstruktioner. Bygningen har to typer ventilation, højeffektiv laboratorieventilation og naturlig ventilation i områder hvor der er studie og arbejdspladser.

ERIK arkitekter arbejder desuden aktuelt med byggeprogrammet til Bygning 330, der placeres i nærhed til Bygning 328.

OMFANG

3.500 m²

ANVENDELSE

Laboratoriebygning

ADRESSE

Elektrovej, 2800 Kgs. Lyngby

BYGHERRE

DTU

YDELSE

Totalrådgivning

SAMARBEJDSPARTNERE

Rambøll Danmark A/S og Kragh & Berglund

Vil du vide mere

jesper langvad

Jeg er Jesper

Arkitekt, Partner & Markedschef, Life Science

4015 3116

Arkitekturen

LS 1-
Hero – 2-
LS 3-
LS 4-
LS 6
LS 5-

DTU Space – Bygning 328

DTU Space – Bygning 328

Arkitektonisk og teknisk nyfortolkning af DTU's gule længebebyggelser.

OMFANG

3.500 m²

ANVENDELSE

Laboratoriebygning

ADRESSE

Elektrovej, 2800 Kgs. Lyngby

BYGHERRE

DTU

YDELSE

Totalrådgivning

SAMARBEJDSPARTNERE

Rambøll Danmark A/S og Kragh & Berglund

Hero – 2-
LS 1-
Hero – 2-
LS 3-
LS 4-
LS 6
LS 5-