Sorø Akademi

1-Sorø Akademi_ude_01
Rammeaftale som kongelig bygningsinspektør.

Sorø Akademi har en mange hundrede år lang historie som skole – og før det som kloster. De fleste af bygningerne i det enestående anlæg er fredede eller som minimum bevaringsværdige. Sorø kloster går tilbage til biskop Absalon, og gennem tiden er anlægget ombygget, krigshærget, brændt og opbygget på ny i tidernes stilarter.
Som Kongelig Bygningsinspektør og med rammeaftalen om Sorø Akademi, har ERIK arkitekter ansvaret for at vedligeholde bygningerne, Klosterkirken undtaget. Vi arbejder i nær dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om myndighedsbehandlingen.

Gennem Klosterporten er der adgang til Akademigrunden, der omfatter bl.a. hovedbygningen med Sorø Akademis Skole, de to professorboliger, Rektorgården, Alumnaterne, Biblioteksbygningen og den omgivende park, Akademihaven.

I 1747 grundlagde Frederik den V et nyt akademi med helt nye bygninger efter tegninger af arkitekt Laurids de Thura. Desværre brændte de fleste bygninger under en stor brand i 1813. Det betød at det tredje Sorø Akademi blev oprettet i 1826 under Frederik den VI, der et år senere – i 1827 – kunne indvie den nye hovedbygning tegnet af arkitekt Peder Malling, der er kendt for Københavns Universitet. Indvendigt er festsalen – som vestibulen på Københavns Universitet – udsmykket med Georg Hilkers dekorationer og freskoer – nu restaureret med hjælp fra Nationalmuseets konservatorer.

Ældre bygninger møder nye krav. Derfor har vi i samarbejde med Søren Jensen Rådgivende Ingeniører tegnet et nyt ventilationsanlæg til hovedbygningen og skabt en ny farvesætning i rummene. Anlæggets riste er formgivet med inspiration fra rosetter og andet inventar, sådan at ventilationsanlægget opleves hjemmehørende. Ligeledes har vi lagt nye plankegulve i festsalen.

Oprindeligt blev Sorø Akademi grundlagt som cistercienserkloster under biskop Absalon, der hentede munke fra Esrom kloster i 1161 og opførte Klosterkirken og Klosterporten. Den romanske munkestensbygning er den ældste eksisterende på stedet – her har vi skiftet det meste af taget.
Professorboligerne Molbechs Hus og Ingemanns Hus er tegnet af Laurids de Thurah omkring 1740’erne, og er de eneste to oprindelige akademibygninger, som overlevede branden i 1813.

Rektorgården og elevboligerne har gennem tiden fået ukurante ombygninger og stedvist forkerte materialebehandlinger såsom cementbaseret puds, hvilket vi har tilbageført til et kalkbaseret produkt. Både i elevboligerne og hos rektor har vi restaureret vinduer, døre og paneler samt farvesat væggene på ny. Vi har etableret tidssvarende badeværelser i elevfløjen og ved enkle midler skabt et bedre rumforløb.

Vi har gennem rammeaftalen varetagelsen af Sorø Akademis enestående bygninger til låns og ser en stor betydning i at føre anlægget videre, og i visse tilfælde føre dem ind i nutiden. I stor respekt for arkitekturen, håndværket og historien.

OMFANG

27.600 m2

ANVENDELSE

Undervisning og bolig

ADRESSE

Akademigrunden, Sorø

BYGHERRE

Undervisningsministeriet

YDELSE

Hovedrådgiver

SAMARBEJDSPARTNERE

Leif Hansen Arkitekter, Henry Jensen Rådgivende Ingeniører, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Vil du vide mere

gitta hammer

Jeg er Gitta

Arkitekt, Kgl. Bygningsinspektør & Markedschef, Restaurering

4214 7037

Arkitekturen

2-Sorø Akademi_festsalen
3-Sorø Akademi_Spisesalen
4-Sorø Akademi_Rektorboligen
5-Sorø Akademi_Rektorboligen_detalje
6-Sorø Akademi_Ventilationsdetalje

Sorø Akademi

Sorø Akademi

Rammeaftale som kongelig bygningsinspektør.

OMFANG

27.600 m2

ANVENDELSE

Undervisning og bolig

ADRESSE

Akademigrunden, Sorø

BYGHERRE

Undervisningsministeriet

YDELSE

Hovedrådgiver

SAMARBEJDSPARTNERE

Leif Hansen Arkitekter, Henry Jensen Rådgivende Ingeniører, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

1-Sorø Akademi_ude_01
2-Sorø Akademi_festsalen
3-Sorø Akademi_Spisesalen
4-Sorø Akademi_Rektorboligen
5-Sorø Akademi_Rektorboligen_detalje
6-Sorø Akademi_Ventilationsdetalje