LIVA er et strategisk byggepartnerskab, hvor ERIK (sammen med resten af partnerskabet) planlægger, projekterer og udfører renoverings- og nybyggeriprojekter for det almene boligselskab Civica.
I samarbejdet leverer vi integreret rådgivning og udførelse som én samlet ydelse, hvor arkitekter, ingeniører og entreprenører arbejder tæt sammen med bygherre og beboere.
Et godt eksempel på samarbejdet er Lærkeparken, hvor vi renoverer og sammensætter nye facader med materialer, genanvendt på stedet. Projektet indgår i et Realdania-støttet projekt, hvor almene boliger registreres og materialerne indgår i en landsdækkende materialebank.
LIVA består af et fast, tværfagligt leverandørteam, som ERIK er en del. Vi deler fælles projektkontor, så de forskellige fagligheder – arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter og entreprenører – sidder side om side. Det giver synergieffekter og mulighed for løbende at evaluere og tage læring med fra et projekt til det næste, så det fælles vidensniveau vokser i takt med, at vi gennemfører flere projekter sammen. Vidensdeling, samarbejdsprocesser og evaluering er vigtige fokusområder, som vi arbejder struktureret med, bl.a. med bistand fra en ekstern facilitator.
Det tidlige samarbejde mellem rådgiver, entreprenør og bygherre/brugere betyder et tidligt fokus på at designe og beskrive løsninger med fokus på drift, udførelse og pris. Vi oplever, at denne proces giver projekter med færre tilbageløb. Prissætningen sker tidligt, og projekt og løsninger bliver derfor tidligt tilpasset til den økonomiske ramme.
Vores ydelser kan variere fra projekt til projekt, hvor vi løser flere forskellige projektroller. Vores rådgivning spænder over alle faser, fra den indledende kravspecificering, beboerprocesser, dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt og udførelsesprojekt, inkl. projekteringsledelse, IKT-ledelse, AMK (P), projektopfølgning og fagtilsyn.
Ud over Lærkeparken arbejder vi på en række andre projekter.
Afd. 318 Bøgeparken
Projektet omfatter en gennemgribende renovering af afdelingen, der er opført i 1973. Bøgeparken bestod før af 476 al¬mene boliger, mens der snart vil være 189 boliger. Nogle boliger renoveres, nogle ombygges og andre rives ned. Vi har – som en del af det indledende analysearbejde – kortlagt afdelingens og områdets arkitektoniske kulturværdier. Analysen har dannet grundlag for, hvordan facaderne bearbejdes, og hvordan nedrivninger og renoveringer gennemføres på en måde, der bevarer og nyfortolker de bedste kvaliteter i området. En del af arbejdet, er at gøre boligerne mere tilgængelige, skabe sammenlægninger af boliger og introducere en ny boligtype på stedet – Town houses.
Dalum Papirfabrik – Kalanderhuset
Her har vi etableret 58 nye seniorboliger – Ka¬landerhuset, i de gamle industrilokaler på Dalum Papirfabrik i Odense. Boligerne er disponeret med fem opgange og består af hhv. 2 eller 3 værelsesboliger alle med adgang til elevator og fæl¬lesområder med bl.a. storkøkken og gæsteværelser.
Afd. 311 Solbakken
Vi renoverer Afd. 311 Solbakken med 207 etageboliger og 54 gårdhuse opført i 1971. Renovering omfatter facader, tag og installationer samt en opdatering af udearealerne og etablering af et nyt fælleshus. Vi laver også sammenlæg¬ning af lejligheder og ombygning til tilgængelighedsboliger.
Granparken
Projektet omfatter realisering af helhedsplan for Granparken i Vollsmose. Granparken er opført omkring 1960 og indehol¬der i dag 504 boliger. I forbindelse med projektet nedrives 160 boliger og 612 m² erhvervsareal. De resterende 344 boliger renoveres, heraf ombygning af 122 boliger til tilgæn¬gelighed, og udearealer revitaliseres.
LIVA er forlænget i en toårig forlængelsesperiode, som udløber i feb. 2027.
LIVA lukker ikke ned der, men igangværende projekter skal have opnået kontrakt-underskrift for aftaletrin 3 på dette tidspunkt.
OMFANG
Fyn
PERIODE
2021 - 2027
BYGHERRE
CIVICA
YDELSE
Arkitektrådgivning
SAMARBEJDSPARTNERE
Enemærke & Petersen, SWECO og ByMUNCH