DK

Cortex Park rummer 95 ungdomsboliger tegnet i en klassisk karréstruktur med opholds-gårdrum. Alle boliger har en syd- eller vestvendt altan.

Cortex Park er navnet på den nye bydel ved universitet, syd for Odense centrum. Bydelen vil fremstå som en meget dynamisk karrestruktur med indrammede gårdrum, men med stor variation i bygningshøjder, vinkler og byrum.

Projektet indeholder 95 ungdomsboliger og 150 m² erhverv, og får facade mod en af bydelens centrale torvedannelser. Byggeriet udføres som sandwichelementbyggeri med præfabrikerede badekabiner. Projektet er projekteret med fokus på udnyttelsen af gentagelseseffekt – men med variationer i orientering af boliger og altaner og facademodulering.

Alle boliger har syd- eller vestvendte altaner, og er disponeret som rummelige, velbelyste 1-værelsesboliger.

Gårdrummet er indrettet med områder til fælles ophold for beboerne, samt privat ophold for stuelejlighederne adskilt af let beplantning. Derudover er anlagt et offentligt stiforløb, der også fungerer som adgangsvej til P-kælder samt adgangsvej for brandkørertøjer.

Projektet udgør etape 2 og er vundet i et udbud, hvor tegnestuen, med Grontmij som underrådgiver, har fået topkarakter for projektstyring, bæredygtighed, kvalitetssikring og byggeledelse.

Projektet stod klar til indflytning i juli 2016

  • Projektperiode 2014 - 2016
  • Omfang 4.900 m²
  • Byggesum 67 mio. kr.
  • Anvendelse 95 ungdomsboliger
  • Adresse Cortex Park 18, Odense
  • Bygherre Kollegieboligselskabet og Freja Ejendomme
  • Ydelse Totalrådgivning inkl. skitsering, projektering, projekteringsledelse, udbud, byggeledelse og fagtilsyn
  • Arkitekt ERIK arkitekter
  • Landskab ERIK arkitekter
  • Ingeniør Grontmij
  • Entreprenør Dansk Boligbyg
  • Udbudsform Hovedentreprise

Ubetinget de bedste boliger, vi råder over…”

– Ib Christiansen, teknisk direktør, KBS

KONTAKTPERSON:

Johnny Lundbye

Arkitekt

T [+45] 8676 6188

jlu@erik.dk

TILBAGE TIL TOP