Viborg Domkirke er ikon for en usædvanlig bygningshistorisk udvikling. Nebelong, Throlle og Storck genskabte i 1864 – 1876 en storkirke efter romansk forbillede. Tegnestuen har vundet 1. præmie i arkitektkonkurrence om ny indretning af våbenhus og forkirke. Projektet er under gennemførelse, etape 1 blev afsluttet i september 2012.
Her restaureres våbenhuset med nye gulve med indlagt gulvvarme, ny belysning og møblering samt nye dør mellem våbenhus og kirke. I samarbejde med kunstner og billedhugger Maja Lisa Engelhardt udføres og isættes en ny bronzeport.
Der indarbejdes i etape 2 nye toiletter og lift til krypten. Konservering af kister og historisk inventar indgår i opgaven.
- Projektperiode Etape 1: 2011 - 2013
- Omfang 300 m²
- Byggesum 4,1 mio. kr.
- Anvendelse Våbenhus, forkirke og krypt
- Adresse Sct. Mogens Gade 4, 8800 Viborg
- Bygherre Viborg Domsogns Menighedsråd
- Ydelse Arkitektrådgivning
- Arkitekt ERIK arkitekter
- Udbudsform Konkurrence
Share the project with others