Byggeri for bedre læring

12

oslo rapport
ERIK arkitekter har i samarbejde med Alexandra Instituttet gennemført en evaluering, der undersøger Oslo Kommunes byggeprogram ”Bygg for læring”. Resultaterne er opsamlet i en rapport, der også kommer med anbefalinger til fremtidens skolebyggeri.

Oslo kommune har oplevet en stor befolkningstil­vækst, der bl.a. har betydet et øget pres på byens skoler og dermed et behov for nye skolebyggerier. For at opnå de bedst mulige skolebyggerier inden for den økonomiske ramme og sikre langtidshold­bare skoler, der er bygget for fremtiden, har man i Oslo introduceret et standardbyggeprogram, der har til formål at skabe ensartethed i processerne og byggerierne ud fra kommunens overordnede vision for skolerne.

I denne rapport præsenteres resultaterne af eva­lueringen af Oslo kommunes standard areal- og funktionsprogram for skoler i Oslo “Bygg for læring” (2010), som er gennemført af Alexandra Instituttet i samarbejde med ERIK arkitekter. Formålet med evalueringen er både at kunne sige noget om de effekter, byggeprogram­met har haft, men også i lige så høj grad at kunne videreudvikle og tilpasse programmet til fremtidige skolebyggerier.

Evalueringen er gennemført af skolerne Munkerud, Granstangen, Tokerud, Teglverket og Fernanda Nissener og er udført i efterår 2018. Norsk Utdanningsetaten, Avde­ling for skoleanlegg har opstillet følgende evalueringsparametre for opgaven:

  1. Hvordan kan skolebygninger og pædagogik spille godt sammen?
  2. Hvordan styrker skolebygninger god undervisningspraksis?
  3. Hvordan skaber man variation i organiseringen af hjemmeområder og faglokaler?
  4. På hvilken måde kan udearealet spille en større rolle i det pædagogiske arbejde?

Evalueringen bygger på en kvalitativ tilgang, hvor vi på baggrund af en empirisk analyse af de en­kelte cases eksplorativt udforsker data og uddra­ger centrale tematikker på tværs. Vi lægger stor vægt på den konkrete kontekst, som Bygg for læ­ring er udfoldet i, og betragter konteksten som en vigtig del af at forstå og lære af de konkrete resul­tater, der opnås. Derfor vælger vi også at lægge relativt stor vægt på de enkelte caseanalyser af de fem skoler, fordi det er denne dybe forståelse af de enkelte cases, der hjælper os til at forstå på tværs, hvad der påvirker effekterne.

Undersøgelsen består af følgende delelementer:

  • Workshop med Utdanningsetat om scope for evaluering + antagelser
  • Observationer af den daglige praksis på hver af de fem caseskoler (40 dage i alt)
  • Arkitektgennemgang af de fem skoler
  • Interviews med den lokale ledelse på de fem caseskoler (9 ledere i alt)
  • Interviews med lærere fra de fem caseskoler (33 lærere i alt)
  • Interviews med andre relevante medarbejdere (24 øvrige medarbejdere i alt)
  • Elevinddragelse (37 elever i alt)
  • Analyse og bearbejdning af materiale
  • Rapport og anbefalinger

 


Der blev identificeret følgende temaer på tværs af alle case skolerne:

 

— Transparens

På de fem skoler i evalueringen er transparens løst på meget forskellige måder og i varierende grad, og det fungerer også meget forskelligt på tværs af skolerne i hverdagen.

Transparens er mere end blot glas i dets egen­skab af at være gennemsigtigt og reflekterende. Det er også forbundet med bygningens åbenhed internt såvel som mod omgivelserne. Transparens gør, at man let kan orientere sig, og dette giver i sig selv tryghed. Med transparens bliver man invi­teret ind i bygningen, og nysgerrigheden omkring bygningens aktiviteter bliver vækket.

Anbefalinger transparens:

  • Brug transparens indadtil i bygningen som et redskab for at skabe nysgerrighed og rumlige kvaliteter for eleverne. Arbejd eksempelvis i større grad med varieren­de højder og formater på interne vinduer. (Børne- og voksenhøjde)
  • Uddyb evt. behovet for at synliggøre nogle af skolens “offentlige” arealer i faca­derne ved hovedindgangen. Der kan eksempelvis peges på alrummet, biblioteket, læringstrappen m.v.
  • Vær opmærksom på, at meget “aktive” lege- og læringsområder umiddelbart uden for vinduerne kan være forstyrrende i et klasselokale.
  • Vær opmærksom på, at transparens også handler om holdninger og ledelse. Det er vigtigt organisatorisk at arbejde med, hvordan man taler om og bruger transpa­rens i det daglige.
tokerud

Udsyn fra Tokerud

— Logistik, sammenhæng og størrelse


På tværs af de fem skoler i evalueringen er den dominerende oplevelse/holdning, at læringsrum­mene er for små, personalerummet er for lille, og at der mangler et sted på skolen, hvor alle kan samles. En meget stor del af dagen tilbringes i læringsrummene, og disse bliver trange, når de er fyldt op. Især på ungdomstrinnene virker rumme­ne meget tætpakkede med stole, borde og elever.

Selvom rummet på papiret er stort nok til 30, så betyder det ikke, det fungerer i praksis.

I interviews bad vi om bud på, hvordan skolen skulle se ud, hvis den skulle bygges fra ny. Her var der mange, der ønskede større garderober med anderledes placering. Bedre logistik og placering af forskellige rum og funktioner i forhold til hinanden.

I praksis ser vi dog, at der har været mere fokus på de enkelte funktioner frem for forbindelserne mellem dem, hvilket flere steder skaber en række utilsigtede konsekvenser, der kan hæmme brugen af bygningen. I vores observationer har vi oplevet en del udfordringer med logistik. Der er bl.a. den lange afstand fra læringsrum til specialrum, pla­cering af garderober i forhold til specialrum, pla­cering af lærergarderober, trængsel på gangene i frikvartererne eller frugt og skolemælk, der skal hentes i kælderen.

Anbefalinger logistik:

  • Der skal være fokus på, at skolens logistik vedr. indesko/udesko fungerer. Herun­der at forløb mellem hjemområder og specialrum er tænkt igennem. Som en del af fremtidige løsninger anbefales, at der skal være fælles garderober ved speciallo­kaler.
  • Beskriv, at samarbejdsrum bør være tilgængelige fra gangarealer – og ikke (kun) gennem læringsrum.
  • Stil højere krav til samspil mellem kreative speciallokaler. Ofte ligger de ved siden af hinanden, men uden muligheder for at blive anvendt sammen. Mange steder ville interne døre kunne øge anvendelsesgraden.
  • Det kan overvejes, om Bygg for læring skal beskrive en mere konkret række vare­flows, der skal fungere i byggeriet, evt. som en eksempelliste.
  • Der bør sættes fokus på at sikre en tilstrækkelig passage i gangene, når dørbladet står 90 grader åbent. Løsninger kan eksempelvis være at lave nicher på gangen, hvor dørene åbner op fra læringsrummene.

Anbefalinger størrelse:

  • Lav en optimeret møbleringsplan for et klasselokale, så pladsen udnyttes optimalt, og så klasselokalets optimale geometri indarbejdes i projektet fra starten.
  • Overvej, om der skal sættes tal på antallet af samarbejdsrum ift. antallet af klas­ser. Vær opmærksom på, at behovet ikke nødvendigvis er ens for alle årgange.
  • Vær opmærksom på, at særlige elevsammensætninger stiller særlige krav, da behovet for samarbejdsrum til holddeling ikke nødvendigvis er det samme alle steder.
  • Lav samarbejdsrum i forskellig størrelse og med forskellig indretning, gerne min­dre rum til samtaler, som er mere lukkede.
  • Kravet om et fast auditorium skal revideres og formuleres mere åbent, så der kan laves mere fleksible løsninger som på Brynseng skole.
  • Hvis kravet om fast opbygget auditorium fastholdes, bør der kræves adgang til stolerækker fra begge sider. Antallet af pladser bør defineres af elevantallet på en årgang på den enkelte skole.
  • Klarlæg, hvad formålet med køkkener og madordning er, og gentænk kravene. De etablerede køkkener er i de fleste tilfælde forkert dimensionerede og i værste fald et stort ressourcespild.
  • Personalerum bør dimensioneres efter det konkrete personaleantal på skolen.
  • Overvej at stille et konkret krav om, at læringstrappen inkl. tilstødende gangarea­ler, balkoner m.v. kortvarigt skal kunne rumme alle skolens elever, så alle kan se den samme tale og den samme person. Det behøver ikke nødvendigvis være et krav, at alle sidder ned.
  • Idrætssale: Det bør kræves, at de to sale af hensyn til rummets anvendelighed lægges sammen side mod side og ikke gavl mod gavl.
  • Lokalestørrelser: Overvej, om der skal differentieres i rumstørrelser på lærings­rum, da store børn i 8.-10.-skoler fylder meget mere end små børn i 1.-7.-skoler.
logistik

Skogarderober på Teglværket direkte ved indgangen minimerer snavs

 

— Skolearkitektur


Det fremgår af Krav og forventninger til Skolean­læg i Oslo kommune, at skolerne bl.a. skal ‘stimulere til motivation og læring og fremme lærelyst og nysgerrighed.’ De skal udvikle ‘etiske, sociale og kulturelle kompetencer’ – og ‘underbygge demokratiforståelse og samfundsdeltagelse’ – og skolens fysiske rammer skal understøtte disse pædagogiske målsætninger.

Anbefalinger skolerne som helhed:

  • Sæt øget fokus på alrummets rolle i skolen og dets betydning som fælles centrum og mødested. Italesæt, at der kan være modstridende hensyn mellem åbenhed/ synlighed og rummets eventuelle støjpåvirkning af omkringliggende funktioner.
  • Gør det til en mere konkret målsætning, at skolerne skal have rumlige kontraster, skalavariationer, og at de generelt i deres udformning og farve- og materialevalg skal bidrage til at understrege forskelle og overgange i funktionerne.
  • Arbejd med en større variation i inventar i skolerne generelt og evt. også i det en­kelte læringsrum.
  • Sæt øget fokus på, hvordan skolens delområder kan have gavn af at ligge side om side og skabe bedre muligheder for sambrug. Flere af skolens specialrum skal være indbyrdes forbundet.
  • Sæt fokus på, hvordan arealudnyttelsen er i det samlede byggeri, evt. ved analyse af personfordeling hen over dagen og hen over ugen. Der bør tilstræbes en mere jævn personfordeling i skolerne for at opnå en højere grad af sambrug og en bed­re arealudnyttelse.
  • Gør tydeligere opmærksom på samspillet mellem ude- og inderum som arkitekto­nisk potentiale.
  • Sæt fokus på prioriteringen mellem hensynet til fritidsbrugere og skolens egne interesser vedr. sambrug af speciallokaler.
tegleværk

Atriet på Tegleværket binder bygningen sammen vertikalt og skaber et pejlemærke på alle etager. Samtidig giver det bygningen en stærk identitet

 


Evalueringens konklusion

De to overordnede evalueringsspørgsmål var:

  1. Har Oslo kommune bygget i tråd med Bygg for læring?
  2. Har Oslo kommune gennem Bygg for læring opnået den ønskede effekt.

I forhold til det første spørgsmål er svaret ja. De fem caseskoler lever i høj grad op til de konkrete krav, der stilles i Bygg for læring. I forhold til det andet spørgsmål er svaret nej. Man opnår ikke til fulde de ønskede effekter. I Bygg for læring er der formuleret en række antagelser om, hvor­dan hjemområder, fællesområder, udearealer og personalerum skal anvendes, for at den ønskede effekt opnås, og det sker kun i et meget begræn­set omfang, og derfor opnår man heller ikke de ønskede effekter.

Det giver anledning til en samlet konklusion om, at skoler bygget efter standardprogrammet ikke i sig selv skaber en pædagogisk og brugsmæssig ændring i skolernes rum.

Evalueringens overordnede konklusion er, at der i alle cases er en lav variation i brug af hjemområ­der og lav udnyttelse af skolens fællesarealer og specialrum, og at udearealer primært anvendes til pauser.

Dette er beskrevet uddybende i de fem casebe­skrivelser, der indgår i evalueringen.

Det giver anledning til en samlet konklusion om, at praksis og holdninger i forhold til ‘voksennær­hed, omsorg og kontrol’ har stor betydning for, at der bliver en snæver udnyttelse af skolernes rum, hvilket er beskrevet i evalueringens to afsnit:

Fokuspunkter på tværs af de fem skoler og evalu­eringens tværgående analyse. Både evalueringens indhold, konklusionerne og anbefalingerne kan danne grundlag for en videre­dvikling af standardprogrammet Bygg for læring, så pædagogisk udvikling og de fysiske rammer kommer til at hænge bedre sammen.

 


 

Anbefalinger / Videreudvikling af standardprogrammet ‘Bygg for læring’

 

— Fokus på proces og ibrugtagning

Vi anbefaler, at der gennemføres en inddragelsesproces med ledere og ansatte som fast ele­ment i forbindelse med nyt skolebyggeri. Inddragelsesprocessen skal tage udgangspunkt i en lokal tilpasning af det pædagogiske grundlag fra ‘krav og forventninger til skolebyggeri’ og sikre, at de personer, som skal arbejde på skolen, opnår et ejerskab til de rumlige løsninger.

Vi anbefaler, at den lokale ledelse klædes på til løbende at drive den organisatoriske og pæda­gogiske forandring. Det anbefales, at der afsættes ressourcer til at understøtte skolens ledelse i at arbejde strategisk med samspillet mellem bygning og pædagogisk praksis, så dette bliver et aktivt ledelsesgreb i udviklingen både af eksisterende og nye skoler.

Vi anbefaler endvidere, at der afsættes tid og ressourcer til, at medarbejderne kan eksperimen­tere med brugen af de nye omgivelser og får omsat de pædagogiske tanker til dagligdags prak­sis. I forhold til sambrug er det vigtigt at have et særligt fokus på fælles ejerskab.

 

—  Fokus på sammenhæng

Vi anbefaler, at Bygg for læring udvides med forslag og ideer til sammenbinding af skolens rum, og mellem ude og inde, så logistikken kommer til at hænge bedre sammen, og det bliver lettere at inddrage udemiljøerne i læringen.

Der skal være et samlingssted, som skaber liv. Vertikale forbindelser skaber bedre overblik og åbenhed. Et af disse steder skal kunne rumme hele skolen: Alrum, læringstrappe, bibliotek eller auditorium gennem inddragelse af f.eks. gang og balkonareal rundt om læringstrappen.

Det er vigtigt ikke udelukkende at fokusere på størrelse, men også dimensionering, geometri, præpositioner, lysindfald, overflader og fleksibilitet.

Hvis Bygg for læring anvendes som grundlag i en arkitektkonkurrence er det meget vigtigt, at disse forhold uddybes og nuanceres betydeligt som en del af et samlet programgrundlag.

 

— Fokus på nærhed og fællesskab

Vi anbefaler, at Bygg for læring udvides med forslag og ideer til, hvordan der både kan skabes nærhed til eleverne i hjemområderne og fællesskab blandt personalet på tværs af skolerne.

Det kan f.eks. opnås ved, at de decentrale arbejdsrum gøres mindre og nytænkes indretnings­mæssigt og ved at supplere med teammødefaciliteter og ‘stillezone’ i tilknytning til personale­rummet, som kan anvendes af hele personalet.

 

— Fokus på inspirationsmateriale

Det anbefales, at der som bilag/supplement bør udarbejdes et idekatalog til Bygg for læring med både gode og dårlige erfaringer fra gennemførte byggerier eller andre referencer.

Alene med de fem skoler (og to referenceprojekter), som har dannet grundlag for denne analy­se, kan der opstilles et fyldigt idekatalog over gode og dårlige eksempler, som man kan lade sig inspirere og vejlede af i fremtidige projekter.

Vi anbefaler, at Utdanningsetaten tilknytter rumvejledere, som kan inspirere ledelse og medar­bejdere til koblingen mellem rum og pædagogisk praksis.

 

— Fokus på entydighed og deltajeringsgrad

Det anbefales, at kravene i Bygg for læring gøres mere entydige. Vær opmærksom på, at krav i Bygg for læring kan være indbyrdes modstridende. En meget konsekvent forfølgelse af et mål kan have store negative konsekvenser for andre.

Desuden anbefales, at materialet gøres mere homogent i sin detaljeringsgrad.

Den svingende detaljeringsgrad skaber usikkerhed: Nogle steder kan man opfatte Bygg for læring som en konkret tjekliste, og andre steder må man selv tænke sig til detailkrav.

 

— Fokus på børnenes stemme

Det anbefales at indtænke børnenes ønske om aktivitet, variation og bevægelse i undervisningen. At samlingssteder og specialrum i skolerne aktiveres, så eleverne får en større læringsarena og mulighed for at udfolde sig på forskellige måder.

 


Læs rapporten her.