Afd. 10-072 Rødegårdsvej i Odense er blevet renoveret og ombygget i forbindelse med realisering af helhedsplan. Bebyggelsen omfatter fem blokke opført i 1947 med i alt 60 boliger. Lejlighederne består af 3 og 4-værelseslejligheder, der varierer i størrelse mellem 73 og 86 m².
Renoveringen omfatter nye gavle og udvendige kældertrapper, PCB- og miljøsanering, nye altaner og renovering af de eksisterende. Herudover består renoveringen af sammenlægning af boliger, så boligantallet reduceres med seks boliger – i alt 54 boliger. Herved forøges lejlighedernes størrelse til fremover at blive mellem 101- og 109 m².
12 boliger er indrettet til tilgængelighedsboliger, og i forbindelse med disse er der etableret nye trapperum med elevator. Indvendigt moderniseres alle lejlighederne med nye køkkener, bad, installationer og mekanisk ventilation.
Herudover er trappeopgangene renoveret, og der er etableret fælles faciliteter for varmemester og afdelingsbestyrelse. I tilknytning til bygningerne er der etableret nye veje, stier, beplantning, belysning og mulighed for nye aktiviteter på udearealerne.
Omfang
5.000 m²
Anvendelse
54 almene boliger
Adresse
Rødegårdsvej 109 – 127, 5230 Odense M
Bygherre
Socialt Boligbyggeri i Odense afd. 10 072 v/ CIVICA /
Ydelse
Totalrådgivning
Samarbejdspartnere
Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S