Vor Frelser Kirke i Vejle er en nyere bykirke opført i 1904-07 i historicistisk stil efter oplæg fra Arkitekt Otto Valdemar Koch.
Det nye menighedshus er opført som en skarp modernistisk bygning, der føjer sig omkring den eksisterende kirke i en L-form.
Bygningen er i to etager og er udført i et enkelt og moderne formsprog i hvide glatte pudsede facader, brudt af murværk og patineret zink. Bygningskroppen er løftet op på slanke søjler og en tilbagetrukket underetage i glas og grå facadesten. På denne måde er der taget udgangspunkt i den eksisterende kirkes materialer og med et enkelt formsprog tilpasset stedet.
Den nye bygning underordner sig kirken som den væsentligste bygning, men markerer sig med et selvstændigt og stærkt bygningsudtryk. Herved opstår et spændingsfyldt møde mellem nyt og gammelt.
På sydsiden mellem kirken og et det nye menighedshus er der etableret en gårdhave omgivet af to nye gangforbindelser mellem de to bygninger. Det eksisterende menighedshus i området blev nedrevet og sikringsrum i kælderen nedlagt i forbindelse med realisering af den nye bygning.
Omfang
820 m²
Anvendelse
Menighedshus
Adresse
Strandgade 2A, 7100 Vejle
Bygherre
Vor Frelser Kirkes Menighedsråd
Ydelse
Arkitektrådgivning
Samarbejdspartnere
Rambøll, Nisgaard & Christoffersen A/S