På Bakkeallé i Åbyhøj er 16 boliger opført som otte dobbelthuse. Boligerne ligger omkring et lukket ellipseformet cirkelslag, der skaber gode rammer for fællesskaber blandt beboerne og et sikkert miljø for legende børn.
Dobbelthusene er alle opført i to etager med fladt tag. Facaderne er træbeklædte og sortmalede, de brydes kun af store vinduespartier, hvilket skaber en sammenhæng i materialer og udtryk. Boligerne er opført med små variation efter købers ønske, de fleste boliger er med altan, nogle har carport, skure og alternative indgangssituationer.
Bygningerne ligger forskudt af hinanden, og der dannes på den måde privatliv på terrasserne bag husene. I det lukkede boligområde fungerer et grønt areal med plads til fællesaktiviteter som centrum for bebyggelsen. Rundt langs vejen er der plads til parkering.
Omfang
2.200 m²
Adresse
Åbyhøj, Aarhus
Anvendelse
Bolig
Ydelse
Arkitektrådgivning
Bygherre
Jette Bach Østergaard
Samarbejdspartnere
Skare Byg A/S