Børnehuset Espelunden er opført for foden af IrmaByen for at sikre områdets adgang til et godt børnemiljø i det kulturhistoriske Espevangsområde. Daginstitutionen har plads til 180 børn og rummer 12 grupperum, der kan anvendes til både vuggestue- og børnehavegrupper.
Lys og materialitet gør en markant forskel for de rum, som børn bruger en stor del af deres hverdag i. Bygningen støtter børns behov og udvikling – mentalt, sanseligt og fysisk. Dette er gjort ved etablering af trapper, indendørs rutchebane, nicher, varierende rumstørrelser samt differentieret niveau på gulve og lofter. Kontraster skaber stemning, som igen skaber de rigtige rammer for både leg og læring. Rummene udformes, så de kan indrettes og opdeles på flere måder med mobile skabsvægge og reoler, og kan tilpasses efter forskellige børnesammensætninger over tid.
Arkitektonisk harmonerer institutionen med de omkringliggende bygninger og den karakteristiske natur, som er en vigtig del af området. Udenfor er der etableret en stor naturlegeplads med masser af udfordringer og aktiviteter for børnene.
Omfang
1.700 m²
Anvendelse
Daginstitution
Adresse
Risterivej 10, 2610 Rødovre
Bygherre
Rødovre Kommune
Ydelse
Arkitektrådgivning
Samarbejdspartnere
JFP Murer & Tømrer A/S og Norconsult