Lindevang Kirke på Frederiksberg er tegnet af den danske arkitekt Anton Frederiksen samt kongelig bygningsinspektør og arkitekt Thomas Havning.
De mange træelementer og -udskæringer har været karakteristisk for kirkens indretning gennem mange år og giver kirkerummet et særligt varmt og indbydende udtryk. Dette udtryk er bevaret i forbindelse med en omfattende istandsættelse af kirkens kor, kirkeskib og våbenhus.
Funktionalitet og fleksibilitet har været nøgleord i arbejdet med det nye kirkerum, så det nemt kan tilpasses de forskelligartede kirkelige begivenheder og dermed understøtter kirkens moderne brug. Der er derudover skabt en større rumlighed i kirken samt en tættere forbindelse til menigheden ved at lade alterbord og prædikestol stå frit i rummet.
Man har også haft fokus på at bringe mere lys ind i kirken gennem et nyt glasdørsparti i våbenhuset mod gaden, som ligeledes skaber en tydelig forbindelse mellem inde og ude.
Omfang
1.600 m²
Anvendelse
Kirke
Adresse
Hattesens Allé 12, 2000 Frederiksberg
Bygherre
Menighedsrådet ved Lindevang Kirke
Ydelse
Totalrådgivning
Samarbejdspartnere
Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S