Tæt på det centrale Malmö og omgivet af flere fredede og bevaringsværdige bygninger ligger Malmös sygehusområde, som udvides med et nyt, fleksibelt universitetssygehus. Med den nye sygehusbygning ønsker man at skabe de optimale fysiske rammer for en patientcentreret pleje og behandling, et godt arbejdsmiljø for de mange ansatte samt en sammenhængende og effektiv funktionalitet i bygningen.
Opgaven stiller store krav til at tænke nybyggeri, kulturarv og transformation sammen, og det er ambitionen at skabe en bygning, der sætter nye standarder for fleksibelt hospitalsbyggeri, som er indrettet til at rumme fremtidens forandringer inden for behandling og udstyr. Derudover forstærkes sygehusområdets sammenhæng med Malmö by ved at åbne op mod byen gennem nye forbindelseszoner og grønne områder. Netop nærheden til hverdagen i byen og de omkringliggende udemiljøer er centralt for den nye bygning, som tilmed er skabt med både patienterne og medarbejderne i fokus.
Omfang
110.000 m²
Anvendelse
Sygehus
Adresse
Inga Marie Nilssons gata, 214 28 Malmö, Sverige
Bygherre
Region Skåne
Ydelse
Arkitektrådgivning
Samarbejdspartnere
WHITE Arkitekter, Rambøll, Tyrens AB og Skanska