På en naturskøn placering i den nordlige del af Svendborg ligger byens nye retsbygning. Bygningen samler alle rettens funktioner, som tidligere var spredt på flere adresser. Omkring 40 medarbejdere har deres daglige gang i huset, der rummer syv retssale i stueetagen samt kontorer og mødefaciliteter på første sal.
Retsbygningen er opbygget ud fra principperne i domstolereformen med ydre- og indre zoner, hvorved de ansattes sikkerhed samt retssikkerheden for vidner og arresterede understøttes. Opdelingen sikrer trygge og klare rammer for både ansatte og borgere. Arkitektonisk er der lagt vægt på at skabe et venligt, åbent og imødekommende hus, og derfor er der arbejdet bevidst med materialesammensætningen.
Den kobberklædte organiske bygning møder en mere traditionel, retvinklet betonform – en tydelig kontrast, der afspejler balancen mellem det menneskelige og det systemiske i retssystemet.
Retten i Svendborg blev i 2017 tildelt Svendborg Kommunes Arkitekturpris for sin moderne og imødekommende tolkning af en retsbygning.
Omfang
4.000 m²
Adresse
Svendborg
Anvendelse
Byret
Ydelse
Arkitektrådgivning
Bygherre
Bygningsstyrelsen
Samarbejdspartnere
COWI A/S, CASA A/S og DEAS