Slagelse Ny Arrest

LB_Celle
Ny myndig og ansvarlig institution.

Slagelse Ny Arrest bliver en moderne og tidssvarende institution med arrest- og afsoningspladser i en fleksibel struktur, med tryghed og sikkerhed, der understøtter effektive arbejdsgange til gavn for både ansatte, indsatte og besøgende. Anlægget vil – når det står færdigt – samle en stor del af Sjællands arrester og vil rationalisere driften for de mange små lokale arresthuse.

ERIK arkitekter har lavet designmanualen og dispositionsforslaget, der er tegnet frem til hovedprojektering.
Desuden har ERIK arkitekter fra starten af processen ydet bygherrerådgivning med vejledning af Slagelse Kommune i processen om grundkøb.
Vi har stået for brugerinddragelse og programmering for Kriminalforsorgen – og ud fra deres principper arbejdet efter at tilrettelægge anlægget robust og fremtidssikret. I designfasen har vi holdt workshops med repræsentanter fra Enner Mark Fængsel og sundhedssystemet i Kriminalforsorgen, samt daglige ledere fra Storstrøm Fængsel.

Kriminalforsorgens grundlæggende værdi ”Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde” faciliteres af arkitekturen ved at understøtte både indsattes og ansattes trivsel, samt yde den nødvendige sikkerhed.

Ny arrest vil huse 400 pladser men med fleksibilitet til ikke bare være arrest men også til egentlig afsoning. Der tilbydes både kortere beskæftigelse til arrestanter og længerevarende uddannelsestilbud til afsonere.

Arkitekturen og helhedsplanen for Ny Arrest vil signalere, at det er en myndig, ansvarlig og troværdig institution. Vi er desuden inspireret af det banebrydende fængselsdesign på det norske Halden Fengsel, som vi i ERIK arkitekter har formgivet i samarbejde med en lokal norsk tegnestue.

Ny Arrest skal i funktionelt rumme personer med meget forskellig bevægelsesfrihed. Indsatte, ansatte og besøgende fordelt på følgende hovedfunktioner:
– Port- og varefunktioner
– Belægsafdelinger
– Særligt sikret belægsafdeling
– Fællesfunktioner (herunder beskæftigelse, sundheds- og fritidsfaciliteter)
– Personalefunktioner
– Støttefunktioner

I tråd med Halden Fengsel er Ny Arrest planlagt som en campus. Der er arbejdet ud fra et normalitetsprincip i at bolig, værksted og sundhed ikke ligger i den samme bygning. Som i den omgivende verden, skal man som indsat groft sagt ud af boligen – ud under åben himmel og bevæge sig til en anden bygning, hvor man arbejder eller modtager undervisning.

Belægsafdelingerne til de indsatte og arrestanter er disponeret med fem bygninger, der ligger som store møllevinger spredt i landskabet.
Mindre bygninger ligger i klynger og danner rum til et forsamlingshus/religiøst hus, en sundhedsklinik, undervisningsfaciliteter og det store fælleskøkken, hvor de indsatte kan arbejde og tage en uddannelse. Bygningerne er generelt opbygget med en materialitet i røde tegl og anodiserede aluminiumsplader, der sikrer minimal drift og giver en genkendelighed ift. de nye fængselsbygninger Kriminalforsorgen løbende etablerer.

Adgangen ind til Ny Arrest er formidlet gennem porthuset, der over to indgange danner sluse for arrestanter og ansatte – og ikke mindst alt hvad det kræves af dagligvarer og fornødenheder at holde mere end 400 mennesker i gang. Portbygningen er komplekst sammensat af hensyn til flow og sikkerhed. Besøgende må for eksempel ikke møde hinanden.

Vinduerne er som resten af bygningerne udformet med fokus på normalitet. Sikkerhed er integreret på en måde, så arkitekturen fremstår i et velkendt udtryk. Cellerne er designet med en karnap, der styrer udsynet, og giver en mindre niche til ophold. Den indsatte kan tilgå luft udefra gennem en lille lem.

Ny Arrest indskriver sig i det blide, men kuperede sydsjællandske kulturlandskab. Flere vandhuller er på matriklen omfattet af naturbeskyttelsesloven, og er indtænkt i projektet, hvor variation i beplantning og biozoner indarbejdes for at fremme biodiversiteten.

Landskabet er udlagt med særskilte adgangsveje og stisystemer for personale, gæster og indsatte, så der ikke opstår kryds-flow mellem personer, der af sikkerhedshensyn ikke må kommunikere.

Slagelse ny Arrest er udbudt til et rådgiverhold, der afslutter byggeriet. Det fængsel, der åbner omkring 2027 vil bygge på de greb og principper, har formgivet og projekteret hidtil.

OMFANG

46.300 m2

ANVENDELSE

Arrest og fængsel

ADRESSE

Marsk Stig, Slagelse

BYGHERRE

Kriminalforsorgen

YDELSE

Underrådgivning - bygherrerådgivning og arkitektydelser

SAMARBEJDSPARTNERE

Alex Poulsen Arkitekter, Viborg Ingeniørerne, BaraLand og Molter Consult

Vil du vide mere

Morten Ørsager

Jeg er Morten

Arkitekt & Partner

4214 7004

Arkitekturen

2_Fællesbygninger – forside – alt.
3_Oversigtsplan
4_Fælleshus_multireligiøst rum
5_Bird
6_INT. Gårdtur syd
7_bird – visit+lager

Slagelse Ny Arrest

Slagelse Ny Arrest

Ny myndig og ansvarlig institution.

OMFANG

46.300 m2

ANVENDELSE

Arrest og fængsel

ADRESSE

Marsk Stig, Slagelse

BYGHERRE

Kriminalforsorgen

YDELSE

Underrådgivning - bygherrerådgivning og arkitektydelser

SAMARBEJDSPARTNERE

Alex Poulsen Arkitekter, Viborg Ingeniørerne, BaraLand og Molter Consult

LB_Celle
2_Fællesbygninger – forside – alt.
3_Oversigtsplan
4_Fælleshus_multireligiøst rum
5_Bird
6_INT. Gårdtur syd
7_bird – visit+lager