DK

I 1999 tog man fat på en omfattende restaurering og ny-indretning af publikumsfaciliteterne på Kronborg. Vi har de seneste år stået for en række restaureringsopgaver på Kronborg.

I 1999 tog man fat på en omfattende restaurering og ny-indretning af publikumsfaciliteterne på Kronborg. Samtlige af slottets fire nederste etager er sat i stand, og publikum har bl.a. fået et nyt og tidssvarende velkomstcenter, der er indrettet nye udstillingsrum og Erik af Pommerens Rådssal med tilstødende rum er nænsomt sat i stand med henblik på at imødegå et ødelæggende forfald.
Slottets adgangsforhold er blevet ombygget og tilgængeligheden er blevet væsentligt forbedret. Øvrige publikumsfaciliteter herunder toiletter er blevet fornyet.

Vi har de seneste år stået for en række restaureringsopgaver på Kronborg, blandt andet restaureringen af det 1,5 km lange fæstningsværk Kronværksvolden, som med sit intakte forløb danner grænsen mod Statshavnen og værftsområdet. Derudover har tegnestuen bearbejdet “Den store Kasemat”, der bl.a. gik ud på at afdække og genskabe det oprindelige voldprofil. Desuden har vi stået for den komplicerede opgave med at energioptimere og -restaurere mange af fæstningsbygningerne, som i dag rummer både boliger og erhverv.

  • Projektperiode 1999 -
  • Omfang 28.700 m²
  • Byggesum 90 mio. kr. ekskl. moms
  • Anvendelse Slot, fæstning, museum, bolig og erhverv
  • Adresse Kronborg 2C, 3000 Helsingør
  • Bygherre Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, SLKE
  • Ydelse Totalrådgivning, arkitekt
  • Arkitekt ERIK arkitekter
  • Ingeniør Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører AS
  • Udbudsform Fagentreprise

KONTAKTPERSON:

Trine Neble

Arkitekt / Partner

T [+45] 4214 7039

tn@erik.dk

TILBAGE TIL TOP