Arla Global Innovation Center huser mange forskelligartede aktiviteter, fra laboratoriearbejde, forskning, produktudvikling, markedsføring og forbrugertests. Herudover rummer bygningen også et forsøgsmejeri.
Arbejdsområderne er delt op i tre zoner: En offentlig zone som altid er åben, en medarbejderzone med adgangskontrol og en ren hygiejnezone for laboratoriemedarbejdere. Den offentlige del af bygningen indeholder et stort åbent atrium med b.la. interaktive informationsskærme og vente/møde-zoner.
ERIK har fungeret som bygherrerådgiver og har i den forbindelse faciliteret en stor idégenereringsworkshop og stået for at arbejde med en udvalgt brugergruppe, analyse af adfærd, procesrådgivning styring af fokusgrupper og tegningsdokumentation. Bygningen har en aktivitetsbaseret indretning, som giver mange forskelligartede miljøer – b.la. scrummøder, fokusrum, stillezoner, worklounges og et bibliotek.
Udover bygherrerådgivning har vi stået for indretning, grafiske udsmykning på vægge og glaspartier, skiltning og design af specialinventar.
Omfang
10.000 m²
Anvendelse
Kontor og erhverv
Adresse
Agro Food Park 19, 8200 Aarhus
Bygherre
Arla Foods a.m.b.a
Ydelse
Bygherrerådgivning
Samarbejdspartnere
Rambøll & Sahl Arkitekter