Lyngby Rådhus

Den altid moderne bygning er totalistandsat og står med mange af de oprindelige kvaliteter. Vi har tilbageført rådhuset efter de bærende arkitektoniske idéer og har samtidig fremtidssikret den med nutidige arbejdspladser.

Lyngby Rådhus, tegnet af Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen, føjer sig til rækken af funktionalistiske rådhuse fra midten af det 20. århundrede – tænk bare på Århus Rådhus af Arne Jakobsen og Erik Møller.

Det greb, der tydeligst tegner Lyngby Rådhus, er den buede facade beklædt i grønlandsk marmor. Facaden træder underspillet frem i bybilledet og danner et markant bagtæppe for Lyngby Torv, der er skabt samtidig med rådhuset.

I processen med marmorrestaureringen, har vi analyseret stenenes tilstand, forventede levetid og styrke med henblik på at genbruge så mange af disse som muligt. Nogle sten har vi udskiftet med amerikansk marmor. Vores sigte har været at finde en variant, der har de samme toner som den grønlandske, der ikke længere udvindes – og her rammer den amerikanske. Materialevalget var i sin tid statsminister Staunings. Han ønskede på et krigsplaget tidspunkt i verdenshistorien at sætte gang i den grønlandske industri.

Da bygningen ret sent har opnået fredning (2014) har den gennem tiden – især indvendigt, været udsat for mange ombygninger, der gik imod de arkitektoniske principper. Vores tilgang har været at rydde op og genskabe det oprindelige udtryk, men på en måde så nye disponeringer og funktionelle krav finder hjem i husets bærende fredningsprincipper. Det betyder at vi har fjernet skillevægge og installationer – bygningen er åbnet – især i stueplan. I stueplan har det givet den kvalitet tilbage, at husets stukmarmorerede søjler igen er kommet til frit skue. Normalt er marmorering et greb, der kendes fra barokken og nyklassicismens kirker og palæer. Der er eksempler fra modernismens huse, men få er tilbage. Oplevelsen af søjlernes sanselige overflader i det nye borgerservice gør ventetiden til oplevelsestid.

Mange steder har vi istandsat gulve – andre har vi fjernet og ført tilbage til et oprindeligt udtryk. Måske netop på grund af den sene fredning, foreligger der ikke ret meget faglitteratur, der beskriver bygningen. Vi har derfor udelukkende støttet os til originaltegninger fra Kunstakademiets arkiv og Lyngby-Taarbæk Kommune, samt gamle fotos og de originale beskrivelser, der har vist sig nyttige.

Et godt eksempel er linoleumsgulvene i husets buede gange, der ikke længere foreligger tegninger på. Her er de originale beskrivelser så skarpt formuleret, at vi har kunnet genskabe det stribede mønster i linoleummet. De buede gange, der forbinder huset horisontalt, er rumligt et af de vigtigste arkitektoniske elementer, men har i mange år været sløret af uoriginale lette vægge, uoriginale lamper og blandet kontorinventar. I dag står gangene åbne, som da huset i sin tid blev indviet.

På lamper, har vi støttet os til fotografier taget gennem tiden. Lampedesigneren Okholm Lightning har udvist store evner – og har reetableret de dråbeformede glasskærme, der markerer gangenes bueform, og får den ellers lidt bastante bygning til at fremstå dynamisk. I trapperummet har de gamle mestre brugt det enkle greb at dreje lampeskærmen 180 grader – og dermed givet belysningen en helt anden stemning med det samme armatur. En detalje, der nu kan opleves igen.

En del af at bringe en bygning ind i tiden er også at forholde sig til brandkrav. Nye BD-døre er de fleste steder fabrikeret med en overflade i mørk finér af sipo-mahogni, der alt efter placering olieres sådan at de forholder sig til de omgivende eksisterende træpaneler.

Mange steder er de originale døre bevaret – her har vi tilpasset disse, så de lever op til nutidige brandkrav og den udarbejdede en brandstrategi.

Kontorarealernes store sprossefrie vinduespartier er vandret pinolhængte med ”Perspektivavinduet” – udviklet til Århus Rådhus. De er opbygget med teaktræ på ydersiden og med Oregonpine inde. Vinduet kan svinges 180 grader rundt – en lille funktionalistisk genistreg, der hjælper vinduespudseren. I 1980erne er glasset i Lyngby dog udskiftet til termoruder.

Den originale garderobe ved byrådssalen har vi af forskellige årsager flyttet og reetableret, og vi har brugt den som model for nye garderober, der opleves hjemmehørende andre steder i huset. Da det ikke længere er muligt at anvende teaktræ, har vi brugt mahogni, der i sin tone kommer tæt på det oprindelige materialevalg.

Naturligvis er der tilgængelighedshensyn i en markant totalistandsættelse. Den ene af de to elevatorgondoler i trapperummet er derfor udvidet på den ene led, men holder sig indenfor den oprindelige elevatorkerne. Begge gondoler står stadig foret med det oprindelige elmetræ. Den udvidede gondol har fået en ny side og loftet beklædt med mesingplader, der fremstår integrerede i helheden, men afslører en nutidig tilpasning.

De oprindelige og nye arkitektoniske greb i den ombyggede elevator fortæller sammen med utallige tilpassede og tilbageførte arkitektoniske løsninger om et enestående modernistisk hus, der har genfundet sig selv.