Projektet omfatter proces- og bygherrerådgivning i forbindelse med opførelsen af nyt 10.000 m² stort domicil til Aarhus Vand i Viby ved Erhvervsområde Syd. Aarhus Vand er ét af Danmarks største vandselskaber med ca. 350.000 kunder.
Domicilet kombinerer administration med værksteder i et innovations-understøttende miljø for både interne og eksterne. Byggeriet er pla-ceret i et udviklingsområde, rettet mod vandbranchen – ”The Spring”, som skal udvikles til et innovationsmiljø, der både rummer forsknings- og uddannelsesfaciliteter og faciliteter til test, demonstration, kommercialisering og events – alt med henblik på at understøtte forskning, udvikling og eksport af dansk vandteknologi.
Projektet omfatter i alt ca. 5.000 m² kontor- og administrationsbygning i fire plan og ca. 5.000 m² drifts- og servicebygning i ét plan. Drifts- og servicebygningerne rummer bl.a. pallelager, smedeværksted, svejseværksted, maskinværksted samt to vaskehaller til komponenter.
Projektets logistik er udformet med en skarp adskillelse mellem rene (drikkevand) og urene (spildevand) funktioner i både værksteder, velfærdsfaciliteter og kontakten mellem driften og administrationen. Herudover rummer projektet 10.000 m² udearealer til ophold, parkering og oplagsplads dimensioneret til tung trafik.
ERIK arkitekter har fungeret som bygherrerådgiver gennem hele forløbet.
Omfang
10.000 m²
Adresse
8260 Viby
Anvendelse
Kontor
Ydelse
Bygherrerådgivning og indretning
Bygherre
Aarhus Vand